Københavns Vestegns Politi var onsdag formiddag i gang med en stor politiaktion i Hvidovre.

Flere kampklædte betjente med skarpladte våben befandt sig tidligere foran en opgang på Hvidovrevej, hvor en stor anholdelsesaktion skulle finde sted.

Vagtchef Torben Wittendorf  forklarede overfor B.T., hvorfor, at politiet var så massivt til stede sådan:

»Vi vurderer, at han er farlig,«

Manden, politiet ville have fat i, er efterlyst i forbindelse med en straffesag.

Derfor var et området omkring Hvidovrevej nr. 244 i Hvidovre også afspærret i forbindelse med aktionen.

Men på trods af, at meldingen tidligere var, at politiet var i kontakt med den mistænkte, som bare ikke ville komme ud, så har politiet måtte forlade området forgæves.

»Det lykkedes ikke at anholde ham, da han ikke var der,« fortæller vagtchef Thomas Christensen.

Politiet tidligere i dag på adressen i Hvidovre.
Politiet tidligere i dag på adressen i Hvidovre.
Vis mere

Derfor forsætter politiet nu med at lede efter gerningsmanden:

»Det efterforskes  nu, hvordan vi kan komme i kontakt med ham.«

Der er ingen offentlig efterlysning af manden.