En 32-årig mand er tiltalt for drab på en toårig dreng i Høje Gladsaxe i december 2025.

Ifølge anklageskriftet er han tiltalt for den 21. december 2025 at have kastet den toårige dreng ud fra syvende sal.

Den 32-årige dansk-somalier har erkendt, at han kastede den toårige dreng ud fra en svalegangen tilbage i december.

Under grundlovsforhøret dagen efter understregede dommeren, at gerningsmanden skulle tilses af en læge hurtigst muligt og mentalundersøges.

Han har desuden flere kriminelle handlinger bag sig.

I 2014 slog han sin egen mor ihjel, fordi han hørte stemmer i sit hoved.

Det skete med en kniv i familiens lejlighed i Høje Gladsaxe.

Hans plan var først, at han ville dræbe sin far, men han var på ferie, og han valgte derfor at dræbe moderen i stedet, fremgår det af retsreportager fra dengang. Han blev dengang vurderet til at være paranoid skizofren.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen skal behandles ved retten.

Du kan læse mere om hele sagen HER.

Opdateres ...