Tragedien er så stor, at den er svær at fatte.
Faderen, der mistede sin kone og dernæst sin kun toårige søn.
De seks søskende, hvoraf flere så og hørte deres mor blive slået ihjel med en kniv. Lige foran dem i den lejlighed, som var deres hjem.
Og moderen, der skrigende af rædsel så til, mens hendes toårige barn blev kastet ud fra syvende etage.
Alt sammen på grund af en psykisk syg søn, bror og stedsøn.
Tragedien for den dansk-somaliske storfamilie kulminerede, da politiet søndag den 21. december 2025 kunne fortælle, at en toårig dreng var blevet kastet ud af fra syvende sal i boligkomplekset Høje Gladsaxe nordvest for København.
Politiet anholdt hurtigt en 32-årig gerningsmand, som - viste det sig - var halvbror til den toårige dreng.
Siden er B.T. via blandt andet retsdokumenter fra Retten i Glostrup dykket ned i sagen og gerningsmandens grumme fortid.
For trods et navneskift stod det hurtigt klart, at det ikke var første gang, at han slog ihjel.
I april 2014 dræbte han sin egen mor med en kniv, han havde købt i Imerco kort tid forinden. Det skete i familiens lejlighed i samme boligkompleks.
Flere af hans yngre søskende var også i lejligheden, og en lillesøster så det ske.
Der var, som det er refereret i retsbogen, ‘blod over det hele’ i det soveværelse, hvor drabet fandt sted.
Af obduktionsrapporten fremgår det, at moderen fik syv knivstik og døde af indre blødninger. Hun havde også såkaldte afværgelæsioner på venstre hånd - en indikation på, at hun forsøgte at redde sit liv.
Ifølge vidneforklaringerne fra retsdokumenterne var gerningsmandens søskende ikke i stand til selv ringe til alarmcentralen. I stedet måtte de banke på hos deres danske nabo, som ringede 112.
Men lige lidt hjalp det. Moderens liv stod ikke til at redde.
Børnenes far var ikke til stede. Han var taget på ferie alene uden sin familie, og det kan have reddet hans liv.
For under afhøringen sagde hans dengang 20-årige søn, at han ville have slået sin far ihjel. Men da faderen ikke var der, dræbte han moderen i stedet.
Under retssagen kom det frem, at gerningsmanden var psykotisk og hørte stemmer. På grund af psykisk sygdom fik han i oktober 2014 en anbringelsesdom uden bagkant, så han kunne blive behandlet for sin paranoide skizofreni.
Drabet var en foreløbig kulmination på et på alle måder turbulent liv for familien.
Ifølge retsdokumenterne kom familien til Danmark fra Somalia i 1993. På daværende tidspunkt var landet arnested for en blodig borgerkrig, hvor forskellige klaner kæmpede om magten. Det fik mange civile til at flygte i retning af det trygge og sikre Europa. Grundet borgerkrigen fik stort set alle somaliere asyl.
I 2003 fik faderen dansk statsborgerskab, fremgår det af de officielle indfødsretslister, der også viser, at familien slog sig ned i Slagelse.
Siden familiens ankomst til Danmark kom mange børn til: I alt får faderen syv børn med sin første kone. Den senere gerningsmand er nummer to i flokken.
Men det nye liv i Danmark var ikke uden udfordringer. Ifølge retsdokumenter gik gerningsmanden i specialklasser, og et forsøg på at få en teknisk uddannelse lykkedes ikke for ham.
Overførselsindkomster har også været en del af familiens hverdag. Således blev erstatningerne til børnene efter drabet på deres mor i 2014 udregnet på baggrund af, at moderen var på kontanthjælp.
Efter en skolegang præget af specialklasseundervisning slog den senere gerningsmand i sine unge år ind på en kriminel løbebane.
Således fik han i marts 2010 otte måneders fængsel for en række gaderøverier, og et halvt år senere fik han seks måneders fængsel for vold, fremgår det af retsdokumenterne.
Han døjede også med store psykiske udfordringer, hvilket hans nu afdøde mor var smerteligt bevidst om.
Af retsdokumenterne fremgår det blandt andet, at gerningsmanden op til drabet følte sig presset af sin mor til at gå til lægen.
Samtidig slås det fast, at manglende indtagelse af medicin var en udløsende faktor for den psykose, der endte med, at hun blev slået ihjel.
I 2014 fik han som nævnt en anbringelsesdom, som skulle afsones på Sankt Hans Hospital i Roskilde.
En række løbende psykiatriske vurderinger afslører, at han udover sin skizofreni også har døjet med kulturelt betingede udfordringer og familiært pres for, at han skulle droppe sin medicin.
I en psykiatrisk vurdering fra 2019 står der blandt andet, at han følte megen »skyld og skamfølelse«.
»Dette skyldes et langvarigt pres fra familiens side særligt i form af intensivering af pres fra faders side omkring medicinstop, indgåelse i arrangeret ægteskab, uddannelse og beskæftigelse. Dette blandt andet forårsaget af faderens manglende forståelse for hans psykiske lidelse og funktionsniveau samt behov for livslang, antipsykotisk virkende medicinsk behandling,« lyder det videre i vurderingen.
Derudover fremgår det, at gerningsmanden op til drabet på moderen var plaget af religiøst forankret skyld, fordi han havde haft seksuelt samvær med en kvinde.
Otte år efter dommen i 2022 mente lægerne, at gerningsmanden gjorde store fremskridt i sin behandling med antipsykotisk medicin.
Derfor blev anbringelsesdommen, hvor man er indespærret hele døgnet, ændret til en behandlingsdom med mulighed for udgang.
I januar 2023 fik han så for første gang udgang, og allerede i efteråret samme år blev han muslimsk gift med en marokkansk kvinde.
Ægteskabet med den marokkanske kvinde var en af grundene til, at retten i december 2024 valgte at løslade gerningsmanden. Hun gav ham stabilitet i livet, fremgår det. Den vigtigste grund var dog, at den antipsykotiske medicin holdt hans skizofreni i ave.
Han var med andre ord rask nok til et liv som en fri mand.
Det blev fatalt for den toårige dreng, som faderen havde fået med en ny kone.
Gerningsmanden har erkendt, at han kastede den toårige dreng ud fra svalegangen. Under grundlovsforhøret mandag 22. december 2025 understregede dommeren, at han skulle tilses af en læge hurtigst muligt og mentalundersøges på grund af sin mentale tilstand.
B.T. har været i kontakt med faderen, som afviser at skulle have presset på for et medicinstop. Derudover har han ikke yderligere kommentarer.
Gerningsmandens advokat Henrik Halberg oplyser, at han ikke har nogen kommentarer.