En mand er søndag eftermiddag kørt i vandet i sin bil ved Aarhus Havn.

Det oplyser Østjyllands Politi til B.T.

Politiet blev kaldt til havnen klokken 15.01, og her fandt man manden i – efter omstændighederne – god behold.

Det fortæller vagthavende Bo Christensen til B.T.

presse-fotos.dk

»Da vi kommer derned, står der en mand på taget af bilen. Både mand og bil er reddet op igen,« siger han og tilføjer:

»Vi er ved at undersøge, hvad årsagen er til, at den er endt nede i havnen.«

Selvom manden var uskadt, er det nemlig ikke lykkedes politiet at finde ud af, hvordan han endte i havnen.

»Vi har ikke fået en ordentligt forklaring endnu, så vi er ved at afhøre nogle vidner.«