To piger på 11 år opdagede en mand, der sad i sin bil og holdt øje med dem.

»Omkring klokken 19.20 i Middelfart lagde to 11-årige piger mærke til en mand, der sidder i en bil og holder øje med de to piger,« oplyser Fyns Politi til B.T.

De to piger opholdte sig på Lillebæltsvænget i Middelfart.

»Pludselig ender det med, at manden stiger ud af bilen og løber efter de to piger,« forklarer Fyns Politi.

Heldigivis opdager den ene af pigerne, at manden har sat efter dem.

»Det ender med, at de to piger slipper væk fra manden.«

Derfor har Fyns Politi en opfording, hvis man har befundet sig på Lillebæltsvænget i går 8. januar klokken 19.20.

»Hvis man har set en mand i en hvid personbil, med en sort hue og et mundbind, så skal man kontakte Fyns Politi.«

Der er tale om en hvid personbil, hvor der er et mørkt mønster på siden af bilen.

»Pigerne har det godt efter omstændighederne. De er i gode hænder hos deres familie, men jeg tænker da, at det har været en skræmmende oplevelse.«

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefon 114 eller skrive til fyn@politi.dk.