Løsladt: Dødslægen Elisabeth Wæver og politimorderen Palle Sørensen har tre ting til fælles: De er mordere, de er livstidsdømte - og de er på fri fod.

Kriminelle, der idømmes fængsel på livstid for meget voldsomme forbrydelser, sidder langtfra i fængsel hele livet. Tal fra Kriminalforsorgen viser, at en livstidsfange i gennemsnit ’kun’ sidder i fængsel i knap 17 år (16,83 år). I et enkelt tilfælde er en livstidsfange blevet løsladt efter at have afsonet blot 12 år og én måneds fængsel, viser B.T.s gennemgang af talmaterialet. B.T. har tidligere beskrevet, at fanger, der dømmes for grove forbrydelser, har mulighed for at blive prøveløsladt efter halv tid. - I nyere tid har vi ikke oplevet, at en livstidsdømt har siddet inde hele sit liv. Fængsel på livstid betyder i virkeligheden, at straffen er tidsubestemt, og at man ikke har krav på løsladelse. Men efter at en livstidsfange har afsonet en del år, kan vedkommende blive prøveløsladt, siger lektor i strafferet Trine Baumbach fra Københavns Universitet.

Mindst 12 år bag tremmer

Den praksis har 17 livstidsfanger siden 1985 nydt godt af. Og især må en af dem være specielt tilfreds, for efter 12 år og én måned bag tremmer fik personen lov til at blive prøveløsladt. En livstidsdømt skal som minimum sidde i fængsel i 12 år, før Kriminalforsorgen kan overveje, om den livstidsdømte skal prøveløslades eller ej. - Men det er ikke sådan, at vi pludselig vågner op på år 12 og siger ‘gud, nu skal vi i øvrigt også have løsladt ham her’. Vi laver psykologvurderinger og individuelle daglige vurderinger, hvor vi ser på, hvordan den livstidsdømte reagerer, både når han får nej til noget, og når han får lov til noget. Hvis vurderingen er god, og han ikke anses for længere at være farlig, går vi videre med den, siger Tina Ising, der er kontorchef hos Kriminalforsorgen.

HVAD SYNES DU OM, AT LIVSTIDSFANGER, SOM HAR BEGÅET GRUFULDE FORBRYDELSER, BLIVER LØSLADT? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN Kriminalforsorgen laver årligt en vurdering af den indsatte, der skal danne grundlaget for, om vedkommende kan løslades eller ej. Både Rigsadvokaten - landets øverste anklager - og Retslægerådet, der har den højeste medicinske ekspertise i landet, inddrages i vurderingen. Hvis man får et afslag på prøveløsladelse efter de første 12 år, kan man først efter yderligere to års afsoning få rettens ord for, om afslaget var rigtigt eller forkert.

God opførsel

- Et af de kriterier, der skal lægges til grund for en prøveløsladelse, er, at den dømte ikke længere udgør en fare for andre. Man tager også hensyn til ofrenes retsfølelse. Og så kigger man på deres opførsel under afsoning. Har de opført sig ordentligt? Har de søgt uddannelse? Har de stiftet familie, har de fast bopæl, kommer de ud til noget arbejde, hvordan er deres sociale vilkår og så videre, fortæller Bjørn Elm-quist, der var forsvarsadvokat for Elisabeth Wæver, der i 1996 blev idømt livstid for mordet på tre mennesker.

Mulighed for udgang

Selv om de livstidsdømte i gennemsnit afsoner 16-17 år, før de kommer på fri fod igen, har de allerede efter fem år og fire måneders fængsel mulighed for at komme på ledsaget udgang. Det hører til sjældenhederne, men det er sket. - Der står i reglerne, at vi skal overveje det, så det gør vi selvfølgelig. Og det er da også forekommet, siger Tina Ising, kontorchef i Kriminalforsorgen.

Tilbage i fængsel

Kriminalforsorgen vurderer de livstidsdømte grundigt, før en prøveløsladelse kan komme på tale. I nogle tilfælde har man dog alligevel taget fejl af den livstidsdømtes evne til at genindtræde i samfundet. I to ud af de 17 tilfælde af prøveløsladelser er den livstidsdømte nemlig røget tilbage i fængsel. Den ene døde i fængslet, den anden fik yderligere ni år bag tremmer.

Hvad synes du om, at livstidsfanger, som har begået grufulde forbrydelser, bliver løsladt?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.