Skud affyret på åben gade i jysk storby: Vidner har set hætteklædte mænd flygte


Er du i Esbjerg, og ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Der er fredag aften blevet affyret skud mod en frisørsalon i Esbjerg.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Flere vidner har set to mænd klædt i hættetrøjer, hvoraf den ene havde en pistol i hånden som blev rettet mod en person i salonen, hvorefter der blev affyret skud. Politiet melder ikke, hvorvidt der er tale om et eller flere skud.
Episoden fandt sted på Storegade, som er en af de store indfaldsveje i Esbjerg. Vidnerne så de to mænd flygte i en bil mod øst ad Storegade.
Der er ikke fundet nogen nogen kvæstede på stedet, skriver politiet.
Sent fredag aften melder poltiiet, at efterforskningen indtil videre tyder på, at ingen blev ramt.
'Vi er massivt til stede med patruljer i Esbjerg by,' skriver politiet på Twitter.
Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes via telefon 114.