Koran-krænkeren Rasmus Paludan er udsat for dødstrusler og lever under massiv politibeskyttelse. Men det får ham ikke til at stoppe med at arrangere afbrændinger af muslimernes hellige bog.

»Det er vigtigt at fortsætte, indtil der ikke længere er muslimer eller andre her i landet, der tror, at de kan bestemme, hvad grænsen for ytringsfrihed skal være.«

B.T. møder Rasmus Paludan for at få svar på en række spørgsmål om de demonstrationer, der udløser stor politibeskyttelse og koster samfundet store summer penge.

Før vi bliver lukket ind i hans kælderkontor i København, stiller Rasmus Paludan én betingelse for at stille op til interview: Vi må ikke afsløre de omfattende sikkerhedsforanstaltninger, han er omgivet af.

Rasmus Paludan. København torsdag den 4. april 2019.
Rasmus Paludan. København torsdag den 4. april 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

På kontoret hænger et billede, malet af den kontroversielle kunstner Uwe Max Jensen. Det forestiller islamkritikeren Lars Hedegaard, der står ved siden af Basil Hassan - manden der er internationalt efterlyst for attentatforsøget mod Hedegaard.

På rekordtid er Rasmus Paludan gået fra at være en ukendt advokat til et gigantisk undergrundsfænomen på den islamkritiske yderfløj.

Hans YouTube-videoer og historier på Snapchat bliver vist for flere hundrede tusinde børn og unge. Ofte indeholder videoerne grove verbale fornærmelser af muslimer og skænding af koranen. Derfor er hans liv i dag mindst lige så truet som Lars Hedegaards.

»Jeg er en af de mest truede personer i Danmark,« fortæller Rasmus Paludan, da vi er trådt indenfor på hans sikrede kontor, hvor mapper med straffesager står side om side med bøger om islams invasion af vesten.

On March 22nd 2019 Islam critic Rasmus Paludan and his party burned the Quran in protest outside Christiansborg Palace. This happened at the same time as the muslim organization Hizb ut Tahrir hosted a Friday Prayer outside the Parliament Building commemorating the victims of the New Zealand Mosque attacks. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
On March 22nd 2019 Islam critic Rasmus Paludan and his party burned the Quran in protest outside Christiansborg Palace. This happened at the same time as the muslim organization Hizb ut Tahrir hosted a Friday Prayer outside the Parliament Building commemorating the victims of the New Zealand Mosque attacks. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Rasmus Paludan forlader ikke sit hjem uden at træffe en række forholdsregler. Hvad de præcis består i, vil han ikke oplyse, men han siger:

»Jeg er stort set altid iført skudsikker vest. I dag har jeg valgt ikke at tage den på, fordi jeg skulle møde jer, og fordi jeg vidste, at jeg skulle være et sted, hvor jeg hurtigt kunne komme i sikkerhed,« siger Rasmus Paludan.

For nyligt blev en 23-årig mand varetægtsfængslet i 14 dage for trusler mod Rasmus Paludan. Og en mandag aften i februar nåede trusselsniveauet nye højder, da politiet troppede op på hans adresse.

»Jeg fik at vide, at der havde været en trussel mod min person. De ville have mig væk. Jeg sagde, at hvis der var en trussel, så måtte der stå nogle bevæbnede vagter omkring mig. Jeg fik det svar, at den grad af sikkerhed var utilstrækkelig, og så førte de mig væk,« fortæller Rasmus Paludan.

Rasmus Paludan kaster med koranen 22. marts 2019 i forbindelse med en demonstration ved Christiansborg.
Rasmus Paludan kaster med koranen 22. marts 2019 i forbindelse med en demonstration ved Christiansborg. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Er du ikke selv skyld i, at der er en trussel mod din person?

»Jeg foretager lovlige handlinger, og derfor kan jeg aldrig selv være skyld i, at der er nogen, der gerne vil begå strafbare handlinger mod mig.«

Men har du ikke selv et medansvar, når du vælger at arrangere offentlige afbrændinger af koranen?

»Det, du taler om der, er voldsmandens veto. Hvis folk begynder at ændre deres lovlige, demokratiske ytringer, fordi nogen vil skade dem eller forsøge at dræbe dem, jamen, så har vi jo ikke et demokrati længere. Så jeg har ingen som helst skyld i, at der er en trussel mod min person.«

On March 22nd 2019 Islam critic Rasmus Paludan and his party burned the Quran in protest outside Christiansborg Palace. This happened at the same time as the muslim organization Hizb ut Tahrir hosted a Friday Prayer outside the Parliament Building commemorating the victims of the New Zealand Mosque attacks. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
On March 22nd 2019 Islam critic Rasmus Paludan and his party burned the Quran in protest outside Christiansborg Palace. This happened at the same time as the muslim organization Hizb ut Tahrir hosted a Friday Prayer outside the Parliament Building commemorating the victims of the New Zealand Mosque attacks. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Nogen vil påstå, at hele formålet med at brænde koranen er, at du skal blive overfaldet. Hvad siger du til det?

»Det er absurd. Der er ikke noget menneske, der har lyst til at blive overfaldet eller forsøgt slået ihjel. Det er overhovedet ikke formålet. Formålet er at fremme vores politiske synspunkter, og det er blandt andet, at vi ikke mener, at islam hænger sammen med at være dansker.«

Men hvad skal det til for brænde koranen?

»Der er to ting i Danmark, som er fuldstændig lovlige, men som ingen tør gøre. Det er at skænde koranen ved at brænde den, kaste med den eller putte bacon i den, og det er at tegne profeten Muhammed. Årsagen er, at risikoen for at blive angrebet eller slået ihjel er meget stor. Vi mener ikke, at voldsmænd og mordere skal bestemme, hvor grænserne for ytringsfrihed skal gå, og derfor synes vi, det er vigtigt at gøre lige præcis det.«

Politiet beskytter Rasmus Paludan i forbindelse med koranafbrænding på Christiansborg Slotsplads.
Politiet beskytter Rasmus Paludan i forbindelse med koranafbrænding på Christiansborg Slotsplads. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Gør du dig tanker om, at voldshandlinger rettet mod din person kan gå hen og ramme andre?

»Det er allerede sket. Der var en betjent, der blev ramt af fyrværkeri i starten af februar i Tilst. Det kan også være sådan, at der kommer et terrorangreb, som rammer helt tilfældige mennesker, fordi muslimer er utilfredse med den offentlige debat i Danmark, som jeg er en del af. Det bærer jeg nul ansvar for.«

Kunne politiet ikke bruge resurserne bedre end at passe på dig, mens du brænder koranen?

»Jeg trækker ingen resurser fra politiet. De, der trækker politiresurser, er dem, der vil begå vold eller værre mod mig. Der er nogen, der vil angribe demokratiet med vold eller våben, og at beskytte demokratiet er da noget af det vigtigste for politiet.«

Rasmus Paludan. København torsdag den 4. april 2019.
Rasmus Paludan. København torsdag den 4. april 2019. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Politiet har ikke ønsket at kommentere sikkerheden omkring Rasmus Paludan eller forbruget af resuser i forbindelse med demonstrationer og koranafbrændinger.