Ledte med helikopter: Fundet død på stedet
Kort før midnat bliver han erklæret død.

Kort før midnat bliver han erklæret død.

Politi og redningsmandskab – herunder en helikopter – blev sent mandag aften sendt afsted mod Mjang Dam på Als.
Her ledte man efter en forsvundet mand, der tidligere på dagen havde renset op i et åløb, der løber ud i Mjang Dam.
Senere på aftenen fandt man personen afgået ved døden.
Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.
»Vi har fundet personen, som desværre er afgået ved døden i en drukneulykke,« forklarer Jacob Matthiesen, der er vagtchef i politikredsen.
Det var svært tilgængeligt område, og politiet valgte derfor at sende en helikopter i luften i eftersøgning efter manden.
Lidt før klokken 21 lykkedes det fra helikopteren at få øje på mandens fartøj, der var vendt rundt i vandet.
Da man finder ham, er det meget svært at få ham frigjort, da han ligger under et amfibiekøretøj i vandet.
»Vi får ham frigjort før midnat. 23.20 kan vi desværre konstatere, at han er afgået ved døden.«
De pårørende er underrettet.