Vestre Landsret har afvist en 17-årig ung mands krav om frifindelse efter knivstikkeri.

Den melding kommer Den Nordjyske Anklagemyndighed med tirsdag morgen.

Dermed er landsretten enig i den beslutning, som byretten i Aalborg tog lørdag 10. december.

Her blev den 17-årige idømt fire ugers varetægtsfængsling – sigtet for at have stukket en 20-årig mand ned i Nørresundby.

Knivstikkeriet skete 4. december, men den 17-årige nægtede sig som bekendt skyldig, hvorfor sagen måtte en tur i landsretten.

Ifølge Nordjyske skete knivstikkeriet som følge af nogle uoverensstemmelser mellem de unge mænd ved Ungecenter Skuret, hvor de skulle 'afregne med hinanden'.

I fem dage ledte politiet efter den mistænkte gerningsmand, før det lykkedes at anholde ham.

Den 20-årige blev stukket i siden, men kom ikke alvorligt til skade.