Onsdag er der opstået kraftig brand i en villa i Albertslund.

Nærmere bestemt på Porsager. Det oplyser Københavns Vestegns Politi til B.T.

»Huset vil formodentlig brænde helt ned. Det er de meldinger, vi har fået fra indsatslederen,« lyder det fra vagtchef Brian Holm.

Han oplyser, at det er en hjemmeboende datter, der bemærker ilden og får tilkaldt brandvæsnet.

»Meldingen kom klokken 15.33, men her er det allerede for sent.«

I skrivende stund er branden fortsat i gang. Politiet forventer, at der vil gå mindst en time yderligere, før den er helt slukket.

Vagtchefen forsikrer dog om, at branden er begrænset til det ene hus.

»Resten af familien er underrettet og er ligeledes til stede ved huset,« lyder det ydermere.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.

Hvad der er skyld i branden, vides endnu ikke.

Klokken 20.37 skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter, at branden er slået ned.

'Vi er ved at være færdige med at slukke de sidste ildreder. Store dele af taget er grabbet ud for at give adgang til slukning,' skriver de ydermere.

Hovedstadens Beredskab forventer at forlade stedet snarligt.

Andre læser også