I ti år brændte et lys altid ved Alberts gravsted.

I ti år var hans far Jon Larsen forbi Assistents Kirkegård to gange om ugen.

Sådan passede det altid lige med, at et stearinlys i tre dage kunne kaste lys over den lille gravsten.

Men da Jon Larsen lørdag drejede ind ad kirkegårdens bagindgang mod Alberts grav, var alting anderledes. Gravstenen var nøgen – alle hans ting var blevet fjernet. 

Uden Jon Larsen og hustruen havde fået noget at vide:

»Det var et chok, og det slog mig: 'Hvor er hans ting henne?' Det kunne jeg slet ikke være i. For det er en måde at give vores søn noget kærlighed, og det betyder meget for os at give ham gaver og mindes ham på den måde,« siger Jon Larsen til B.T.

Sådan Albert, Jon Larsens søns, gravsted ud, inden det sidste weekend blev ryddet.
Sådan Albert, Jon Larsens søns, gravsted ud, inden det sidste weekend blev ryddet. Privatfoto

Det viste sig hurtigt, at Alberts og 46 andre børnegrave over natten havde fået fjernet alle genstande og alt pynt i form af blomster, bamser og andre ting.

Dette fandt Jon Larsen først ud af, da han nærmede sig gravstedet, hvor han mødte en anden forælder, som sørgende kiggede ned på en tom gravsten.

»Jeg ser en, der står og græder. Så går der lidt tid, inden jeg opdager, hvad der er sket. Alt er væk. Jeg kom for at besøge ham og for at se den påskepynt, vi havde lagt hos ham,« fortæller Jon Larsen.

Påskeæggene, haren og et lille billede af den blot dage gamle Albert var blevet fjernet af Københavns Kommune.

Kvinden, som Jon Larsen mødte på kirkegården var Sandra Vlachakis, der torsdag fortalte til B.T., at hun brød sammen, da hun fik beskeden om rydningen af sin datteres gravsted.

På billedet til venstre ses det syn, som Jon Larsen blev mødt af, da han lørdag mødte op på Assistens Kirkegård.
På billedet til venstre ses det syn, som Jon Larsen blev mødt af, da han lørdag mødte op på Assistens Kirkegård. Privatfoto

Men en sådan varsling fik hverken Jon Larsens eller hustru, inden tingene over natten var forsvundet.

»Det er en fuldstændig hjerteløs måde at håndtere det på.«

»Jeg føler en kombination af vrede og frustration, og jeg bliver jeg bliver super ked af det, fordi hvad katten skal vi nu? Hvordan skal vi have det her gravsted sammen med Albert?,« siger Jon Larsen.

B.T. har talt med flere forældre, som har børn begravet på Assistens Kirkegård. Flere fortæller, at de ikke fik besked om ændringen på kirkegården.

»Jeg føler, at det er et tomt gravsted uden menneske kærlighed omkring - nu har vi en sten i jorden, men alle andre med gravsteder,« siger Tim Myrhvold.
»Jeg føler, at det er et tomt gravsted uden menneske kærlighed omkring - nu har vi en sten i jorden, men alle andre med gravsteder,« siger Tim Myrhvold. Privatfoto

Det fortæller også Tim Myhrvold, som i seks år har besøgt sin søn på gravpladsen.

»Jeg er fuldstændig uforstående over for, at man ikke giver besked- det burde være helt standard,« fortæller han til B.T. 

Han var fredag formiddag forbi kirkegården, efter han sent torsdag aften læste på sociale medier, at gravstederne var blevet ryddet.

»Vi har lagt en gravsten ovenpå den oprindelige for en pige, som vi mistede i 2021. – den var også blev fjernet. Det var hårdest,« fortæller han.

Til venstre ses den tomme gravsten, som Tim Myhrvold fredag har besøgt.
Til venstre ses den tomme gravsten, som Tim Myhrvold fredag har besøgt. Privatfoto

Heldigvis var mindestenen ikke smidt ud. Det var Jons søns ting heller ikke. Det lykkedes begge fædre at finde deres ting på en trailer sammen med alle andres sager.

Men de to fædre forstår ikke, hvorfor tingene pludselig skulle fjernes.

I de henholdsvis seks og ti år har de mindedes deres børn på Assistens Kirkegården. Og begge har haft indtrykket, at der blev set igennem fingre med reglen om, at der ikke må stå planter, mindesten eller lignende rundt om gravstenene.

»Jeg føler, det er at bryde et løfte til mig, som blev givet for ti år siden,« siger Jon Larsen.

»Regler er regler, men der er også noget med praksis, som er voldsomt, når det handler om barnegrave,« siger han.

Jon Larsen fandt en trailer fyldt med alle andres blomster, bamser og mindesten, da han ledte efter sin søns ting.
Jon Larsen fandt en trailer fyldt med alle andres blomster, bamser og mindesten, da han ledte efter sin søns ting. Privatfoto

B.T. har forelagt Jon Larsens kritik for Københavns Kommune. I et skriftligt svar oplyser Kultur- og fritids og borgerforvaltningen at, at det er tilladt for forældre og pårørende at lægge ting ved børnenes gravpladser.

'Reglerne og den lempelige praksis er uændrede. Den ekstraordinære oprydning skyldes, at omfanget af pynten på nogle af gravstederne blev vurderet til at være for omfattende i henhold til reglerne,' lyder det indledningsvist.

Videre skriver forvaltningen, at der dog kommer til at være grænser for, hvilken udsmykning, man må lægge på stedet. Hvad de konkret er, specificeres ikke.

'Nu skal der findes en balance mellem at håndhæve reglerne og imødekomme de pårørendes forskellige behov. Hvis man som pårørende er i tvivl, skal man tage kontakt til kirkegården, som står klar til at gå i dialog med dem om spørgsmålet,' skriver kommunen.

Kender du noget til sagen. Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv direkte til journalisten på mirj@bt.dk.

De vil dog ikke sætte er specifikt navn på, hvem der udtaler sig om emnet.

Kommunen erkender også, at den nødvendige varsling af forældre ikke blev udført.

'Det er en klar fejl fra vores side, som vi beklager. Vi burde - som tidligere - have varslet alle berørte parter direkte per brev. I dette tilfælde blev alle pårørende ikke orienteret tilstrækkeligt,' lyder det.