Det er næsten et år siden, at Jespers søn en sommeraften kom hjem fra hospitalet. Hans 16-årige dreng var blevet gennembanket af en større gruppe voldsmænd, men i dag venter de stadig på det endelig punktum i sagen. En afgørelse og en afslutning.
»Vi er frustrerede over, at der ikke er sket noget hurtigere. Det føles, som om man ikke bliver taget alvorligt,« siger Jesper.
»I et år har min søn ventet på den dag, hvor han skal stå ansigt til ansigt med gerningsmanden igen.«
Skal Jesper beskrive sagsforløbet med få ord, så er det en følelse af frustration og magtesløshed, som han og sønnen sidder tilbage med.
De er ikke utilfredse med politiets arbejde. De er utilfredse med den mange måneder lange ventetid.
Det er Jesper, som fortæller om sagsforløbet på vegne af sin søn, der ikke ønsker at tale om overfaldet. Som far vil han gerne sætte ord på den uudholdeligt lange behandlingstid, men under forudsætning af at være anonym. Det skyldes, at hans søns gerningsmænd endnu ikke er blevet stillet til regnskab for overfaldet tilbage i sommeren 2018.
Når Jesper i næste uge skal ledsage sin søn i byretten, vil det være 342 dage siden, de anmeldte overfaldet.
Det er to dage længere end landsgennemsnittet for behandlingstid af såkaldt borgervendt kriminalitet såsom vold, indbrud og tyveri.
Tallene for 2019 ligger på i gennemsnit 340 dage fra anmeldelse til domfældelse og er den længste sagsbehandlingstid siden 2007, hvor politiet begyndte at registere sagsbehandlingstiden.
Denne historie er med andre ord kun én blandt mange personer, hvis journalnummer og sagsmapper ligger i næsten et år, før der falder en afgørelse. Samme historie fortalte 19-årige Silas Lund også, da hans overfaldsmand efter 448 dage stadig ikke er kommet for retten.
Otte voldsmænd og to ofre
For Jespers dengang 16-årige søn begyndte politisagen en sommeraften i juli 2018, hvor han sammen med en ven havde været til en fest.
Efter en tilsyneladende uskyldig episode til festen bliver Jespers søn og ven overfaldet af en gruppe på otte.
»Den her fyr og hans venner vil gerne have fat i min søn og hans ven,« siger Jesper.
»De deler sig op, så de er tre-fire personer, som slår og sparker min søn, mens resten overfalder hans ven,« fortæller Jesper.
Under overfaldet er hans søn besvimet, og da han igen er ved bevisthed, er han forslået med blødninger og hævelser i ansigtet.
Få dage senere indgiver de en anmeldelse til politiet. Jespers søn og ven kan med sikkerhed udpege mindst en af gerningsmændene og har navnene på omkring seks mulige andre. Politiet informerer dem dog allerede samme dag om, at sagsbehandlingstiden er lang.
»Allerede til afhøringen af min søn fortæller politibetjenten, at det er en god ide, hvis jeg ofte ringer ind og rykker for sagen, da det kan fremskynde processen, når der er lange sagsbehandlingstider. Jeg ringede derfor hver anden uge, men fik til sidst at vide, at det ikke ville hjælpe.«
Efter tre måneder sender Jesper en klage til politiet over ventetiden. Svaret kommer kort efter.
'Først vil jeg gerne beklage, at der ikke tidligere er taget hånd om din søns sag. Vi er helt enige om, at tre måneder er for lang tid, når man har været udsat for en personfarlig forbrydelse,' skriver en politikommissær ved Københavns Politi tilbage.
I månederne efter har Jesper været i kontakt med en efterforsker, som har været tilknyttet sagen. Efter flere udskydelser skal sagen nu for en dommer i denne måned.
»Det har været vigtigt for mig, at voldsmændene bliver stillet til ansvar, så man kan få det ud af verden. Min søn vil bare gerne lægge det hele bag sig. Men han har fået en ringere tillid til politiets arbejde, hvor jeg har måttet tale med ham om, at de har begrænsede ressourcer.«
Rigspolitiet har oplyst til B.T., at det ikke vil være muligt at få en kommentar til sagen, så længe der pågår regeringsforhandlinger.
