Igen er der opstået markbrand flere steder på Sjælland


Igen fredag er der flere markbrande flere steder på Sjælland. B.T. skrev også om flere brande torsdag.
Denne gang kan vagtchef på Midt- og Vestsjælland Politi Henrik Olesen fortælle, at man har slukket de brande, der var i området.
»Det er, når maskinerne kører på marken og måske rammer en sten, at der kan opstå ild,« siger vagtchefen.
Han fortæller videre, at der har været flere markbrande i politikredsen fredag.

På billedet kan du se en brand fra Tuse Næs i Holbæk, der netop er slukket.
Torsdag skrev B.T. både om markbrande i Rødbyhavn på Lolland og Sandved på Sydsjælland.
Begge brande blev slukket forholdsvis hurtigt.
Vagtchefen ved Sydsjællands Politi fortalte torsdag, at man også havde set mange brande i det område.