Sidste år blev en 32-årig idrætslærer dømt for voldtægt af en 13-årig elev.

Læreren blev blandt andet dømt for at have taget pigen med ud i en skov, hvor han gav hende halsbånd og håndjern på, hvorefter han voldtog hende analt. Den dom er nu ændret. Landsretten fandt torsdag i denne uge, at der ikke var tale om voldtægt, men om 'samleje med en mindreårig', og læreren fik nedsat sin straf fra seks års fængsel til to.

Moren til offeret forlod grædende retssalen, efter idrætslæreren blev frifundet for voldtægt.

Og dommen fik flere politikere op af stolen. Både SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre har udtalt, at de mener, at lovgivningen om voldtægt af mindreårige skal kigges efter i sømmene på baggrund af sagen.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard siger til Berlingske, at han ikke forstår, der sættes spørgsmålstegn ved reglerne, som blev opdateret for syv år siden.

»Retten har i den aktuelle sag takseret straffen til to års fængsel. Hvis retten havde lagt til grund, at sagen gav anledning til en højere straf, ville der ikke være noget til hinder for det. Så mon ikke det er mest betryggende, at det er op til domstolene at vurdere strafværdigheden i den konkrete sag?« siger Jørn Vestergaard blandt andet til Berlingske.

Men hvorfor var Landsretten uenig med Byretten i, at læreren havde udsat sin elev for voldtægt?

Af dommen fra Østre Landsret fremgår det, at en dommer og tre nævninge lægger vægt på, at pigen blev videoafhørt tre gange.

Under anden og tredje afhøring støttede hun sig til noter, og retten antager, at hun har modtaget psykologbehandling efter sin første afhøring.

»Denne antagelse synes i øvrigt at være støttet af A's (pigens) formuleringer/udtryksmåder m.v. ved den anden og tredje videoafhøring i forhold til den første videoafhøring,« står der i dommen.

Samme dommer og nævninge lægger også vægt på Messenger-samtaler mellem pigen og to veninder.

»A's korrespondance på Messenger (...) bærer desuden præg af, at relationen mellem A og tiltalte ikke var af tvangsmæssig karakter,« står der.

Det er en del af begrundelsen for, at de tre nævninge og den ene dommer ikke mente, der var ført bevis for, at pigen sagde fra over for sin lærer.

Den dømte idrætslærer har tidligere forklaret i retten, at den 13-årige pige kom til ham, fordi hun havde problemer, og hun opsøgte ham efterfølgende flere gange for at snakke om de svære ting, hun oplevede.

På et tidspunkt foreslog han, at han kunne trøste hende med en seksuel ydelse, og læreren har også indrømmet, at han gav sin 13-årige elev halsbånd og håndjern på ude i en skov, og at de efterfølgende havde haft seksuelt samvær.

Den 13-årige pige har fortalt, at der var tale om voldtægt, og at læreren også ved andre lejligheder havde voldtaget hende.

Men det fandt Landsretten altså ikke bevist.

»Hendes forklaring (...) om, at de pågældende seksuelle forhold skulle være sket under tiltaltes anvendelse af tvang, vold, trussel og vold eller trusler i øvrigt har imidlertid ikke fremstået tilstrækkelig detaljeret og troværdig,« slår retten fast.

Læreren blev idømt to års fængsel og frataget retten til at arbejde med børn og unge under 18 år i fem år.