Voldtægt.
Ordet stod skrevet hen over en blok, Thomas og Charlottes dengang 13-årige datter havde fået lagt foran sig. De var ikke selv til stede, men det var en kvindelig lærer, som deres datter havde besluttet at betro sig til.
Natten før havde datteren vækket Charlotte. Hun ville fortælle hende noget, men det var svært for hende at få det til at forlade sine læber. De aftalte at snakke, når hun havde fri fra skole.
Det nåede de aldrig. For under en gåtur i skoven fik Charlotte et opkald fra skolens leder Jakob Storm, der havde hørt, hvad der var blevet skrevet på blokken.
»Jeg sidder her med din datter, der fortæller, at hun er blevet voldtaget,« sagde skolelederen i den anden ende af røret.
Charlotte skreg. Skreg og græd højt, indtil Thomas fandt hende stå alene med deres hund midt i den selvsamme skov, som hun og Thomas senere fandt ud af, havde dannet ramme for en af de voldtægter, datteren senere fortalte om.
Det var svært at forholde sig til, at sådan noget skulle overgå den datter, de selv beskriver som »vores fantastiske datter.«
»Hun har haft det fuldstændig forfærdeligt. Hun har været under et pres, som man slet ikke kan forestille sig, noget menneske kan blive udsat for,« siger Charlotte.
Et liv, som før hun mødte idrætslæreren, havde været fyldt med glæde og socialt liv.
»Hun har altid været velfungerende. Hun kunne lide at gå i skole,« siger Charlotte, og Thomas overtager ordet:
»En udadvendt pige, der elskede sine fritidsinteresser.«
'Man kan slet ikke forstå, det er virkelighed'
Deres datter gik i sjette klasse i 2017, da Bjørn Christiansen blev ansat på skolen, og kort tid efter blev han datterens idrætslærer.
Det var desværre ikke et almindelig elev- og lærerkontakt, der var mellem den 13-årige pige og ham.
»Det er så frygteligt og grotesk, at man slet ikke forstår, det er virkelighed,« siger Thomas.
Den 2. december 2019 blev han i Byretten i Næstved blandt andet dømt for at have voldtaget og blufærdighedskrænket Charlotte og Thomas’ datter flere gange.
Voldtægterne, der omtales i Byretten, fandt blandt andet sted i et klasselokale, i et redskabsrum, i et skur ved skolens fodboldbane, i en lille gymnastiksal og i den skov, der grænser op til Thomas og Charlottes hus.
Bjørn Christiansen ankede dommen, og blev ved et mindretal på en enkelt nævning frikendt for anklagen om voldtægt, tvang, vold og trusler om vold. Fordi han allerede havde siddet varetægtsfængslet siden januar 2019, kunne han forlade Landsretten som en fri mand.
I Østre Landsret blev han idømt to års fængsel for at have haft samleje, både vaginalt og analt, med en mindreårig, flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, forsøg på besiddelse af børnepornografi, og vidnetrusler.
'Hun var 13 år?’
»Hun var 13 år?,« siger Thomas.
»Det er en skolelærer, der har begået voldtægter mod et barn i hendes skoletid. Det kan ikke understreges nok. Hvis det ikke bliver straffet, så ved jeg ikke, hvad der skal straffes?« fortsætter Charlotte.
De fortæller, at deres datter i dag lider af svære traumesymptomer. De har aftalt med hende ikke at fortælle specifikt, hvilke symptomer hun har.
»Men hun har meget alvorlige traumesymptomer, det er der ingen tvivl om,« siger Charlotte.
Også en krisepsykolog fra Børnehuset i Næstved, som havde flere krisesamtaler med deres datter efter anmeldelsen af voldtægt, medgiver tilbage under retssagen i byretten, at der er tydelige tegn på traumer.
Hun havde dengang også noteret sig, at der var tegn på PTSD.
»Vores datter har aldrig før haft brug for hverken psykologhjælp eller nogen anden form for støtte. Hun har været en velfungerende pige,« siger de.
Kan ikke fortsætte juridisk
Charlotte og Thomas er dybt ulykkelige over, hvad deres datter har været udsat for, men de er også vrede.
De kan ikke forstå, hvordan Bjørn Christiansen kan frifindes for alle de gange, han før er blevet dømt for at voldtage, blufærdighedskrænke og udøve overgreb på hende.
Er jeres datter vred?
»Jeg kan love dig for, hun er vred,« siger Charlotte og fortsætter:
»Vi kæmper for, at sagen ender med en voldtægtsdom. Det er uacceptabelt, at det her skal ende sådan,« siger Charlotte.
Men det ser desværre sort ud.
Torsdag eftermiddag var Thomas og Charlotte til møde med anklagemyndigheden, da de havde søgt om en ekstraordinær anke af afgørelsen til Højesteret, som almindeligvis ikke behandler skyldsspørgsmål.
Her blev det vurderet, at der ikke er grundlag for at forsøge at få en tilladelse til dette.
»Det er er ubærligt for vores datter, at den her sag er sluttet juridisk,« siger Charlotte.
Men det betyder ikke, at de stopper med at kæmpe for, at sagen skal gå om. Alle døgnets vågne timer bruger de på at læse retsdokumenter, gennemgå beviser og tale med medier.
»Vores datter hader at skulle læse ord som 'samleje' og 'frivillig' i forbindelse med sagen. For det er så langt fra, hvad der skete. Hun er blevet krænket på det groveste af den her mand. Det er ikke til at holde ud,« siger Charlotte og fortsætter:
»Det er frastødende og helt uacceptabelt, at et juridisk system dømmer det som frivilligt.«
Nu vil familien arbejde på, at sagen skal genoptages i Østre Landsret via Den Særlige Klageret, der behandler anmodninger om genoptagelse af straffesager.
