Henrik Thomsen er særdeles frustreret over, hvad der overgik hans 82-årige mor.
»Man bliver jo helt vildt provokeret, når ens gamle mor bliver snydt på den måde, og samtidig er hun fyldt med skam over at have været udsat for sådan noget,« fortæller han:
»Og det er helt vildt uhyggeligt, at ældre medborgere som hende skal leve skjult i de sidste år af deres liv, fordi de er så sårbare, som de er.«
Det vender vi tilbage til. Først kigger vi nærmere på, hvad der er sket.
I sidste uge læste Henrik Thomsen således hos B.T. om, hvordan såkaldte muldyr spiller en afgørende rolle, når svindlere lykkes med at franarre store beløb fra især ældre kvinder.
Og da tænkte han, at det lige præcis var det, der var sket med hans mor.
For forrige torsdag blev hun offer for et desværre ganske udbredt svindelnummer, som ofte går ud over netop ældre kvinder. Banknummeret.
Her blev moren ringet op af en person, der udgav sig for at være en bankmand. Han fortalte, at hendes konto var ved at blive hacket. Derfor skulle hun overføre alle sine penge til en anden konto, lød det kort fortalt.
Til alt held blev Henrik Thomsens mor så befippet, at hun kludrede så meget med sit MitID, at en overførsel ikke kunne lade sig gøre.
I stedet måtte svindleren nøjes med at få overført 10.000 kroner via MobilePay, som er det maksimale beløb, man dagligt kan overføre her.
Men som afslutningssalut lød det fra den falske bankmand, at han ville ringe igen dagen efter – og at moren ikke skulle sige noget til nogen.
»Det er jo totalt udspekuleret, og han kunne have rippet hende: Taget hele hendes opsparingskonto. Det ville have været hele hendes livsgrundlag,« siger Henrik Thomsen.
Så han gjorde noget. Han kontaktede personen bag det telefonnummer, hvortil pengene var blevet overført via MobilePay.
Og efter flere samtaler er han overbevist om, at der var tale om et muldyr. Altså, en person, der kortvarigt stiller sin konto til rådighed som en mellemstation for de overførsler, som svindlerne lokker ofrene til at foretage.
Alligevel er der ikke noget at gøre.
Pengene er tabt, lyder beskeden fra både bank, MobilePay og politi.
Samtidig erkender Henrik Thomsen, at moren jo selv har foretaget overførslen, men han er frustreret over, hvordan han løbende har læst om lignende hændelser igennem flere år. Som B.T. også mange gange beskrevet.
»Når bankerne ikke kan gøre noget, når politiet ikke kan gøre noget, når MobilePay ikke kan gøre noget. Så er det jo ret risikofrit for dem, der laver det,« som han konstaterer:
»Og min mors generation har jo tillid til de autoriteter, de har med at gøre. Især banker. Men det med at de i høj grad er overgået til at være digitale, forstår hun dybest set ikke. Heller ikke at det er noget, man kan misbruge til at snyde andre.«
Faktisk ringede den falske bankmand atter dagen efter første opkald. Og moren blev på lignende vis også kontaktet ugen efter af det, der lød som en anden svindler.
»Nu har hun fået hemmeligt nummer og hemmelig adresse, og vi overvejer også, om hun skal skifte nummer,« siger Henrik Thomsen:
»Hun føler sig så dum, og hun vil ikke sige det til nogen, men der siger jeg til hende, at jeg synes, at hun skal fortælle det til alle, hun kender. Det er jo ret vigtigt, at det sker for så få som muligt, så alle skal have at vide, hvad der foregår.«
