Lyt til artiklen

Selvom det er mere end seks uger siden, hun udåndede, kan 15-årige Liv ikke få fred.

En ond kamp om, hvor og hvordan Liv skal begraves, har udspillet sig mellem Livs far, Nikolaj, på den ene side og Livs mor og mormor på den anden.

Alt imens har stridens midtpunkt - deres afdøde datter og barnebarn Liv - ligget halvanden måned i et nedkølet kapel i Horsens og ventet på at blive stedt til hvile.

Ifølge B.T.s oplysninger skulle Liv have været begravet ca. 14 dage efter, hun døde, men fordi Livs far ønskede en obduktion af datterens lig, blev begravelsen ikke til noget.

Liv døde den 16. januar efter et 10 måneder langt behandlingsforløb på Vejlefjord Rehabilitering, der har speciale i patienter med svære hjerneskader.

Liv var den dengang 14-årige pige, der i marts sidste år i en lejlighed på Østerbro i København - også omtalt 'Dødslejligheden' - fik en overdosis efter indtag af metadon og MDMA.

Liv fik ikke den fornødne lægehjælp i tide, og hun pådrog sig en svær hjerneskade, som hun kæmpede med, indtil hendes unge krop sagde stop for halvanden måned siden.

Lige siden har der været en ond strid om, hvad der skulle ske, og den nu seks uger lange uoverensstemmelse har resulteret i, at Liv endnu ikke er blevet stedt til hvile.

Vennerne skal kunne besøge Liv

Over for B.T. fortæller Livs far, at han har ønsket at få sin datter til København, så hun kan blive begravet i byen, hvor hun er født og opvokset og kan være tæt på sine venner.

»Jeg vil gerne give min datter en ordentlig begravelse i København. Det er her, hun er født og opvokset. Det er her, hendes venner kan besøge hende,« siger Nikolaj til B.T.

Ifølge Nikolaj ønsker Livs mor og mormor ikke at lade Liv begrave i København. Livs mormor er værge for Liv, imens moderen afsoner en straf på to år, som Københavns Byret idømte hende sidste år for at efterlade Liv og hendes 14-årige kæreste, Marcus, i hjælpeløs tilstand den skæbnesvangre martsaften.

Nikolaj føler, at mor og mormor bevidst nægter ham og hans familie adgang til Liv, selvom det for ham 'blot' handler om at sige det sidste farvel.

Det var ude foran denne opgang på Østerbro i København, at ambulanceredderne fandt den 14-årige dreng livløs natten til søndag den 11. marts. Hans liv stod ikke til at redde. Foto: privat
Det var ude foran denne opgang på Østerbro i København, at ambulanceredderne fandt den 14-årige dreng livløs natten til søndag den 11. marts. Hans liv stod ikke til at redde. Foto: privat
Vis mere

B.T. er i besiddelse af en sms-korrespondance mellem Livs mormor og Nikolaj, der viser, at Nikolaj og hans søskende var inviteret til den første begravelse, som skulle finde sted i en kirke uden for København klokken 10 den 1. februar.

Sms-korrespondancen viser ligeledes, at Nikolaj blev spurgt, om han kunne tænke sig at bære kisten.

Nikolaj bekræfter over for B.T., at han modtog sms'en, men siger, at han aldrig svarede på den.

»Fordi Liv skulle obduceres, vidste jeg, at der ikke ville være en kiste og derfor ingen begravelse. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke svarede, men mit ønske var og er stadig, at min datter skal have en kirkelig begravelse,« siger han.

Nikolaj fremviser et billede af Liv på sin telefon.
Nikolaj fremviser et billede af Liv på sin telefon. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Ifølge B.T.s oplysninger blev der afholdt en mindehøjtidelighed for Liv den 1. februar - dog uden en kiste, da Liv var sendt til obduktion.

Nikolaj og hans side af familien deltog ikke.

Præst sat ind som mægler

Fordi situationen er ophedet, og tvisten - om hvor Liv skal begraves - ikke kan løses de to parter imellem, bliver sognepræst Marlene Lindsten fra Vor Frelser Kirke på Christianshavn sat ind som konfliktmægler.

Liv havde - da hun døde - adresse på Amager i Vor Frelser Sogn, og derfor fungerer kirken som begravelsesmyndighed i sagen.

Liv havde folkeregisteradresse i Vor Frelser Sogn i København, da hun døde, og derfor blev sognepræst Marlene Lindsten fra Vor Frelser Kirke indsat som mægler i konflikten mellem Nikolaj på den ene side og Livs mor og mormor på den anden.
Liv havde folkeregisteradresse i Vor Frelser Sogn i København, da hun døde, og derfor blev sognepræst Marlene Lindsten fra Vor Frelser Kirke indsat som mægler i konflikten mellem Nikolaj på den ene side og Livs mor og mormor på den anden. Foto: Kristian Juul Pedersen
Vis mere

Marlene Lindsten kan af respekt for parterne og som følge af sin tavshedspligt ikke gå i detaljer med, hvad uoverensstemmelserne handlede om.

Dog siger hun til B.T.:

»Normalt kan sådan noget løse sig, og det er meget sjældent, at man står i en situation, hvor parterne ikke står sammen. Det har ikke været muligt her, og derfor må man lade sagen gå videre til skifteretten, fordi vi i kirken ikke har juridisk tæft til at skulle afgøre sagen,« siger Marlene Lindsten.

Den 5. februar meddeler Marlene Lindsten de to parter, at der ikke kan opnås enighed, og den 11. februar går sagen i skifteretten.

Livs efterliv besluttet i retten

Den 25. februar afholdes et retsmøde, hvor begge parter argumenterer for, hvor og hvordan de ønsker Liv begravet.

Dagen efter falder dommen, og heri står der:

'Skifteretten finder, at det efter forklaringerne må lægges til grund, at afdøde havde en særlig tilknytning til sin mormor (navn udeladt, red.), der var en vigtig omsorgsperson for hende (Liv). (...) at der med baggrund i dette bør tillægges (mormors) ønsker til valg af gravsted særlig vægt, hvilket ønske efter det oplyste er i overensstemmelse med afdødes mors ønsker.'

'Thi bestemmes: Livs urne skal nedsættes på X (beskyttet, red.) kirkegård.'