Jonas Thomsen Sekyere havde kun næsten lige taget hul på voksenlivet.

Med en sublim studentereksamen og som mønsterbryder havde den unge jurastuderende allerede gjort opmærksom på sig selv, og han var med egne ord klar til at give noget igen til det danske samfund, der havde hjulpet ham så godt på vej.

Lige indtil det brat sluttede tidligt om morgenen 17. november 2012.

På en populær natklub i København blev Jonas Thomsen Sekyere dræbt. Uden synligt motiv, uden nogen umiddelbar grund.

Et væld af blomster og lys blev efterfølgende sat uden for den natklub, hvor drabet fandt sted. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

»Som det ser ud lige nu, er der tale om et fuldstændigt meningsløst drab,« som vicepolitiinspektør Jens Møller fra Københavns Politi sagde dengang.

Og måske netop på grund af meningsløsheden fik drabet enorm opmærksomhed for snart 12 år siden – og det har det fået igen, fordi Københavns Politi nu har anholdt den 39-årige Omer Muse, der torsdag i retten erkendte drabet den pågældende nat.

Han er tidligere blevet dømt for samme forbrydelse i Somaliland og har afsonet en fængselsstraf dér. De danske myndigheder mener dog, at han også herhjemme kan retsforfølges for ugerningen.

Drabet fandt sted en tidlig lørdag morgen ved klokken 04.40-tiden på diskoteket 'Bakken' i Kødbyen på Vesterbro i hovedstaden.

Kun en enkelt knivstik skulle der til for at tage Jonas Thomsen Sekyeres liv.

Skader på arme og hænder vidnede om, at han forsøgte at forsvare sig, men kniven blev på et tidspunkt plantet så dybt i hans hjerte, at lægerne efterfølgende ikke kunne stille noget op.

Den morgen døde en 21-årig ung mand, der tidligere havde overvundet et væld af forhindringer i sit liv.

Bare 16 måneder tidligere havde han selv i et indlæg i Politiken fortalt om sin opvækst. Og om hvordan han havde overvundet den.

Det var via dette billede, at landets befolkning efter drabet lærte Jonas Thomsen Sekyere. Privatfoto

Om at vokse op med en psykisk syg mor. Om at komme i plejefamilie. Om at blive opdaget af opmærksomme lærere. Om at få næsten lutter 13-taller ved studentereksamen. Om at være kommet ind på jurastudiet.

Om igen og igen at have fået hjælp af »den danske velfærdsmodel«, når det var allermest nødvendigt.

Og om trangen til at give tilbage.

»Jeg er blevet hjulpet og støttet af et system, jeg ikke ville have haft råd til. Ja, jeg vil sikkert få mindre brug for systemet i fremtiden, og for fremtiden bliver det sikkert en underskudsforretning for mig at kaste penge efter det. Men det er jo det, der er meningen,« skrev han:

»Derfor vil jeg med glæde også bidrage til systemet i fremtiden.«

Inden han kunne give noget tilbage, blev Jonas Thomsen Sekyere i stedet begravet 11 dage efter sin død.

Forinden havde tragedien hurtigt igangsat en debat om knive i nattelivet og overvågning, og begravelsen blev dækket massivt af en række medier.

Der blev samtidig flaget på halvt i København, hvor begravelsesoptoget snoede sig fra Vor Frue Kirke til Assistens Kirkegård.

Begravelsesoptoget gennem København var omfangsrigt. Andreas Beck/Ritzau Scanpix

Mange københavnere sluttede sig undervejs til, da de fandt ud af, hvem der lå i kisten.

»Vi kendte ikke Jonas, men hele sagen er så tragisk, at vi følte, vi burde deltage – også for at sende et stærkt signal til de folk, der tager knive med i nattelivet. Jeg ved, at der er mange gymnasieelever, der har valgt at deltage i begravelsen og slutte op om optoget af samme årsag,« som to unge mænd forklarede til B.T.

Og som Jonas Thomsen Sekyeres kæreste, Laura Vang Petersen, sagde i forbindelse med bisættelsen.

»Der findes ingen trøst for det hul, du efterlader i mig. Du skulle se, hvor mange mennesker, der er her i dag. Hvor elsket du er,« berettede hun ifølge B.T. dengang.

Lone Thomsen (i grøn jakke) ved gravstedet. Det var ikke dette billede, der vandt en pris. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Et foto fra det øjeblik, hvor kisten blev sænket i jorden, vandt efterfølgende prisen for 'Årets Nyhedsbillede' ved prisuddelingen 'Årets Pressefoto'.

Det viste Jonas Thomsen Sekyeres mor, Lone Thomsen, være ude af sig selv af sorg.

I den forbindelse sagde hun til fagbladet Journalisten:

»Når jeg ser billedet, ville jeg ønske, at det ikke var mig. Og samtidig ønsker jeg heller ikke, at det var nogen anden. For mig står det som skræk og advarsel for den usigelige sorg over at have mistet sit barn. Jeg ønskede at gå med i graven og selv dø.«

Jonas Thomsen Sekyeres more, Lone Thomsen har tidligere sagt til B.T.: »Det, der gør mest ondt, er, at han havde så mange drømme. Der var så meget han ville.« Derfor står der blandt andet på hans gravsten: 'Not pursuing your dream is a violation against those who cannot even dare to dream' – hvis man ikke forfølge sine drømme, er det en krænkelse over for dem, der slet ikke vover at drømme. Andreas Beck/Ritzau Scanpix

Men sideløbende fortalte moren også, at hun ikke havde negative følelser over for gerningsmanden.

»Jeg føler ikke had. Jeg er ikke vred. Det må være en såret og uelsket person, der har gjort det. Ellers gør man ikke sådan noget,« lød det til B.T.:

»Jeg har tilgivet ham, men hvis det kan sætte en stopper for volden, så er det fint, at han bliver fanget.«

Og nu er den 39-årige Omer Muse altså i dansk politis varetægt, efter at han i 2012 flygtede til Somaliland, hvor han altså siden blev dømt for drabet på Jonas Thomsen Sekyere.

Torsdag i retten forklarede han, at han havde fået et blackout og ikke var sig selv den novembernat i 2012.

Nu venter en retssag.

En retssag, hvor han i første omgang er blevet varetægtsfængslet i 27 dage.