'Halloween-mordet' rystede Danmark: Nu står forældrene frem efter datterens selvmord

Hans-Kurt var tæt på at falde i søvn, da der pludselig lød tumult fra underetagen. Han slog det hen, men så kom skriget. Det var ikke unormalt, at den 14-årige datter Ditte og 18-årige søn Jess legede det, de kaldte 'hundeslagsmål', men Hans-Kurt traskede alligevel ned ad trappen for at se til sine to børn. Et par minutter for sent.

Lydene kom fra sønnens værelse, og da Hans-Kurt nåede frem til døråbningen, ventede der ham et syn, han aldrig har glemt. På sengen sad Ditte overskrævs på sin storebror, men det var ikke nogen sjov leg mellem de to søskende. I en blå kedeldragt og med en maske på dolkede lillesøsteren Jess igen og igen med en lang køkkenkniv.

Lyset var slukket på værelset og pæren skruet ud, men Hans-Kurt forsøgte alligevel at komme sin søn til undsætning. Det fik Ditte til at angribe sin far.

»Hun stikker efter mine øjne, men jeg får drejet mig, så hun rammer mig oppe i hovedet. Anden gang prøver hun at stikke efter brystet, så jeg tager armen op, og der sætter kniven sig fast. Hun kan ikke få den ud af mig, så jeg får fat i kniven,« fortæller Hans-Kurt i dag til B.T.

Ditte tog flugten ud af huset, mens Hans-Kurt skyndte sig hen til sin søn i sengen. »Ring efter en ambulance,« var hans første ord. Kort tid efter kom de sidste: »Jeg kan ikke trække vejret, far.«

Tidligt søndag den 16. november 2003 udåndede Jess Kaul. Myrdet af sin lillesøster Ditte Kaul med 37 knivstik, mens han sagesløs lå og sov i sin seng. 14 år efter - i 2017 - begik hun selvmord og efterlod et afskedsbrev, hvori hun skrev, at hun ville op og sige undskyld til Jess.

Vis mere

Selvmordet var det afsluttende kapitel i et forfærdeligt mareridt, som 61-årige Hans-Kurt Kaul og hustruen, Lotte Kaul på 55 år, har gennemlevet - og stadig gennemlever - siden den tragiske søndag i november for snart 15 år siden.

I dag har ægteparret inviteret B.T. indenfor i deres parcelhus i Hundested. De vil gerne fortælle, hvordan det er at miste begge sine børn, hvordan de har bearbejdet den altoverskyggende sorg, og hvad det har gjort ved den lille familie.

Hans-Kurt tager imod B.T. i døråbningen. Det er den samme døråbning, som en blodig Ditte løb ud ad for 15 år siden. Det er den samme døråbning, som en livløs Jess blev båret ud ad for 15 år siden.

Vis mere

Med det i tankerne føles det som at træde ind på et gerningssted, men sådan ser Lotte det ikke:

»Vi har også haft gode minder her i huset. Flere gode end dårlige. Derfor er vi blevet boende,« siger hun.

Lotte var psykisk syg, da hendes datter tog livet af Jess. Hun husker derfor intet fra drabsdagen.

Vis mere

Hans-Kurt husker dagen alt for godt. Han kan gengive hvert et sekund fra den skæbnesvangre morgen, der startede med lidt larm fra sønnens værelse. I dag vågner han ved den mindste lyd. Han siger selv, at han kan fortælle resultatet af en fodboldkamp, der har kørt på tv’et, mens han har taget en lur. Han er altid på vagt.

14-årige Ditte blev erklæret akut psykisk syg efter drabet. Og så var der også noget, der forklarede kedeldragten og halloween-masken. Ditte var besat af gyserfilm, og ifølge venner så hun næsten dagligt filmen ‘Maskernes nat’.

I 'Maskernes nat's åbningsscene følger vi den seksårige Michael Myers gennem hans egne øjne. Først ser man den lille dreng tage en stor kniv i køkkenet, hvorefter han på første sal i huset finder en klovnemaske, han tager på. Kort tid efter stikker han sin 15-årige storesøster med kniven den første gang, og resten er historie. En historie, der desværre har mange lighedstegn med det, der skete i Hundested-hjemmet i 2003.

Vis mere

»Vi vidste godt, at hun så sådan nogle film, som vi ikke rigtig brød os om. Vi tænkte bare, at det er noget, de unge gør,« siger Hans-Kurt.

Senere fortalte Dittes bedste veninde politiet, at hun før havde fantaseret om at slå sin bror ihjel.

Jess blev angrebet, mens han sov, og det er også i det faktum, at Hans-Kurt finder en lille trøst. Han vælger nemlig at tro på, at Jess aldrig fandt ud af, at det var hans søster, der blev hans morder.

Søskendeparret havde ellers et godt forhold, mener Hans-Kurt. Når familien var i sommerhus, fiskede de sammen. De gik også til tennis sammen. Ditte var en rigtig drengepige.

Vis mere

Så forældrene havde slet ikke forestillet sig den familietragedie, der skulle ramme dem. Lotte havde godt nok lagt mærke til, at datteren tit var begyndt at lukke dørene, men ikke mere end det. Hans-Kurt havde da heller aldrig set sin datter med det blik, hun havde i øjnene, da han havde fået fravristet hende kniven:

»Hun blev ved med at sige: ‘Jeg er okay far… jeg er okay far’, men det virkede, som om hun var i en eller anden kæmpe rus,« fortæller han.

Ditte flygtede fra huset i familiens bil, mens Jess og Hans-Kurt blev kørt på hver sit sygehus. Efter en voldsom biljagt blev Ditte pågrebet af politiet og overgivet til de sociale myndigheder.

Efter otte dage hos familie vendte Hans-Kurt og Lotte hjem. Hjem til et tomt hjem.

»Det var meget meget tomt at sidde i et stort hus med masser af liv, og så var der pludselig totalt dødt,« siger Hans-Kurt.

Kommunen havde rengjort huset efter det blodige mord, men ét værelse gik ægteparret forbi igen og igen uden at åbne.

Vis mere

Følelserne var simpelthen for stærke til at gå ind på det værelse, hvor ægteparrets søn blev taget fra dem, og det tog flere måneder, før de igen satte en fod indenfor.

I dag er det stadig svært. Hans-Kurt vil nemlig gerne vise B.T. rundt i huset, og alt fra parrets nye boblebad i udestuen til Dittes gamle værelse bliver stolt vist frem, men ved én lukket dør ændrer stemningen sig. Alle andre døre i huset er pivåbne, men denne forbliver lukket:

»Her skal vi ikke ind,« siger Hans-Kurt.

Forældrene holdt kontakt med Ditte, der efter drabet opholdt sig på et bosted. Efter noget tid fik hun dog lov til at besøge sit gamle hjem med en pædagog.

»Kan du huske, da hun sov her første gang efter?« afbryder Lotte.

Vis mere

»Ja. Vi sov slet ikke. Vi skiftedes lidt til at sove. Man har det stadig i baghovedet. Vi var bange for, at der kunne ske noget oppe i hendes hoved,« svarer Hans-Kurt.

Efter en rum tid besluttede myndighederne, at Ditte, der i mellemtiden havde taget navneforandring, godt kunne klare sig selv. Derfor købte forældrene et hus til hende i Nykøbing Mors.

Her besøgte de jævnligt Ditte, og næsten hver gang sad der en ny svigersøn i sofaen. Sommetider snakkede de om Jess, og forældrene kunne se, at hun savnede ham. Men Ditte havde det også hårdt. Hun var på kontanthjælp, røg hash og kæmpede med de indre dæmoner.

Vis mere

Otte gange forsøgte hun at tage sit eget liv, før det en forårsdag i maj 2017 bankede på døren hjemme hos Hans-Kurt og Lotte.

»Der kom to betjente en lørdag formiddag. Det ringer på vores bryggersdør, og jeg sidder herinde, og så hører jeg bare et skrig. Og så tænker jeg 'åh nej, en af naboerne er kommet til skade'. Da jeg kommer ud, ser jeg Lotte gå med to betjente, og så er jeg ikke i tvivl om, hvad der er sket,« siger Hans-Kurt.

Vis mere

Tilbage i huset i Nykøbing Mors havde Ditte efterladt et afskedsbrev. Hun ville op i himlen og sige undskyld til sin storebror. Hun havde også skrevet, at hun ville ligge i samme grav som Jess, men at der skulle være en skillevej mellem urnerne. Det ønske fik hun opfyldt.

Forældrene fortæller, at hun var psykisk syg til det sidste, og at hun havde dårlig samvittighed. De bebrejdede hende dog aldrig:

»Vi var ikke vrede på hende. Vi var blevet enige om at lægge det til side. Det var sygdommen, der havde dræbt vores søn, og ikke vores datter,« siger Hans-Kurt.

Vis mere

Med Dittes selvmord havde ægteparret nu mistet begge deres børn. En ubarmhjertig skæbne, som Hans-Kurt også tit har undret sig over:

»Jeg tænker tit: 'Hvorfor har jeg været så uheldig?' Det er lidt mærkeligt at tænke på, at det skal ramme en så hårdt. Jeg vil ikke sige, at jeg er bitter, men jeg studser over, at jeg har haft sådan et liv,« fortæller han.

De savner begge to børnene. Når savnet bliver for stort, presser tårerne sig på.

Vis mere

Lotte accepterer sorgen og lader tårerne trille.

Hans-Kurt håndterer det anderledes. Han ser fodbold for at få de mørke tanker på afstand.

Og så er der søvnen. Lotte får nogle piller, der hurtigt sender hende i drømmeland, men for Hans-Kurt er opgaven anderledes svær:

»Jeg får ikke decideret mareridt, men når jeg går i seng nogle gange, kommer jeg til at tænke på det, og så siger jeg: 'Tænk nu på noget andet'. Så går der 10 sekunder, og så er det tilbage igen,« fortæller han.

Men det er så også dét. På intet tidspunkt under interviewet lader ægteparret sig overrumple af følelserne, selvom vi kigger på billeder af børnene, taler om gamle dage eller går i detaljer om drabsdagen.

De er fulde af sorg, men har alligevel lært at håndtere den. Holde den i et fast greb.

Derfor holder de hverken jul eller nytår. Den tradition sluttede allerede i 2003, da Jess blev dræbt, og familien gik fra fire til to. I stedet mindes de børnene ved at besøge kirkegården på deres fødselsdage, og så har de også fået indført en ‘Jess Kaul-pokal’ i den lokale tennisklub, hvor begge børn spillede, der hvert år uddeles til den spiller, der har opført sig bedst.

Vis mere

Forældrene har også oprettet et legat i Dittes ånd. Hvert år på hendes fødselsdag gives der et legat på 500 kroner til en, der har gjort noget ekstra socialt for en anden på det bosted, hvor Ditte levede i flere år.

Og det er der en særlig grund til:

»Ditte skal også huskes som det følsomme menneske, hun endte med at være,« siger Lotte.