En kirke nær Randers har den sidste uge været plaget af hærværk. Nu er synderne formentlig fundet.

Østjyllands Politi har nemlig fundet frem til to drenge på henholdsvis 12 og 13 år, som menes at stå bag.

Det fremgår Østjyllands Politis døgnrapport.

Hærværket er sket mod Enslev Kirke i Gjerlev ved Randers, hvor to vidner har beskrevet over for politiet, hvordan de så to personer udføre hærværk.

Vidnerne så blandt andet personerne vise bagdel og tisse på gravstenene. Menighedsrådet i kirken har sågar fundet vægge smurt ind i afføring. Derudover er flere skilte og buske ved kirken også ødelagt.

Efter et af de ovennævnte hærværk-episoder fandt politiet en aflagt mobiltelefon, hvilket førte politiet i retningen mod de unge drenge.

De formodes at stå bag det grove hærværk i kirken.

Forældreparrerne til drengene blev kontaktet, eftersom de er under den kriminelle lavalder. Derudover er de sociale myndigheder også underrettet, skriver politiet slutteligt i døgnrapporten.