Et lille barn på under et år er blevet mishandlet til døde.

Sådan lyder politiets alvorlige anklage mod to omsorgspersoner i Norge, der havde barnet i deres varetægt. Det skriver Vg.no.

I torsdags meddelte politiet, at de havde modtaget en anmeldelse om et livstruende skadet barn fra St. Olavs hospital i Trondheim og indledte derpå en efterforskning af mulig vold.

Barnet blev indlagt 4. december og omkom af sine kvæstelser seks dage senere; altså samme dag, som politiet meddelte, at de gik ind i sagen.

Genrefoto. Billedet har ikke nogen relation til sagen fra Norge.
Genrefoto. Billedet har ikke nogen relation til sagen fra Norge. Niels Ahlmann Olesen

En obduktionsrapport får nu politiet til at fastslå, at de er bekendt med dødsårsagen.

Men af ​​hensyn til efterforskningen vil politiet ikke oplyse nærmere på nuværende tidspunkt, udtaler politiadvokat Line Ramberg i en pressemeddelelse.

Barnet var i pleje hos det norske børneværn, og det er en mand og en kvinde herfra, som barnet for nylig boede hos, der nu er er sigtet for grov vold i hjemmet eller medvirken hertil.

Manden og kvinden er nu anholdt og varetægtsfængslet.

Kvinden er totalt uforstående over for at være under mistanke og nægter sig skyldig i sigtelsen. Hun har anket varetægtsfængslingen, som hun fik forkortet fra fire til to uger.

Manden er varetægtsfængslet i fire uger.

»Vi tager kendelserne til efterretning. Sigtelserne er uændrede, men vurderes løbende. Vi arbejder fortsat ud fra flere hypoteser om, hvad der har forårsaget skaderne, som førte til barnets død,« udtaler Line Ramberg i pressemeddelelsen.