Da kirkegraveren Brian Ellegaard Hansen forleden mødte ind på arbejde, ventede der ham et forfærdeligt syn.

Der var nemlig blevet begået omfattende hærværk i Spjellerup Kirke ved Karise på Sydsjælland. Nu er en person blevet anholdt i sagen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et opslag på det sociale medie X:

»Politiets efterforskning har i dag ført til, at en 21-årig mand i dag er blevet anholdt og sigtet for omfattende hærværk i Spjellerup Kirke i weekenden,« lyder det helt præcist.

Det ene sidepanel var blevet revet af alteret. 
Det ene sidepanel var blevet revet af alteret.  Foto: Privat
Vis mere

Det var tirsdag morgen, at Brian Ellegaard Hansen mødte ind til synet af, at kirken var blevet hærget.

»Jeg lukkede døren igen, for jeg troede ikke, at det var rigtigt, det jeg så. Det blev jeg meget, meget rystet over,« fortalte han efterfølgende til B.T.

Blandt andet var der blevet tømt to pulverslukkere fra gulv til loft inde i kirken, mens der var blevet revet slanger ud af kirkens orgel. 

Alteret var også blevet »smadret«, da hele den ene side var blevet revet af.

Her ses nogle af de slanger i orglet, der var blevet revet over gerningsmanden. 
Her ses nogle af de slanger i orglet, der var blevet revet over gerningsmanden.  Foto: Privat
Vis mere

»Det er et meget gammelt alter, som er uerstatteligt,« fortalte Brian Ellegaard Hansen.

Indtil videre har man besluttet at lukke Spjellerup Kirke i omkring en måned på grund af oprydningsarbejdet.