På grund af manglende økonomiske ressourcer besluttede tre marokkanske mænd på brutal vis at dræbe danske Louisa Vesterager Jespersen og hendes veninde, Maren Ueland, fra Norge.

Det skriver den norske avis VG.

Avisen har fået indsigt og læst de tre marokkanske drabsmænds forklaringer i et retsdokument.

Her fremgår det, at de havde i sinde at drage til Syrien for at tilslutte sig den islamistiske gruppe, Islamisk Stat, IS, fordi de samtidig har erkendt, at de er terrorister og derfor agtede at kæmpe for IS.

Det er disse tre mænd, Rachid Afatti (tv.), Ouziad Younes (im.), and Ej Joud Abdessamad th.), der befik de grusomme drab på Louisa og Maren.
Det er disse tre mænd, Rachid Afatti (tv.), Ouziad Younes (im.), and Ej Joud Abdessamad th.), der befik de grusomme drab på Louisa og Maren. Foto: -
Vis mere

Men de tre drabsmænd havde hverken råd eller mulighederne for at rejse til Syrien.

Derfor valgte de i stedet at udføre et angreb på marokkansk jord og dræbe turister, som man tidligere har set øvrige IS-medlemmer gøre, skriver VG.

VG har fået indsigt i de tidligere retsdokumenter, i forbindelse med at retssagen imod dem står på i disse dage. Og ifølge drabsmændenes advokat, Hafida Makssaui, vil de alle påtage sig det fulde ansvar og tilstå drabene i et retsmøde torsdag.

»Jeg angrer det, der skete, og jeg beder Allah om tilgivelse for det,« har hovedmanden bag angrebet, Abdesamad  El Joud, fortalt ifølge de retsdokumenter, som VG har læst.

Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland blev henholdsvis 24 og 28 år.
Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland blev henholdsvis 24 og 28 år. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I retsdokumenterne fremgår det også, at marokkanerne var stærkt frustrerede over, at Marokko ikke levede efter den islamistiske religion. Derfor overvejede de også i en periode at bombe det marokkanske politi.

24-årige Louisa Vesterager Jespersen fra Ikast og 28-årige Maren Ueland fra den sydnorske by Bryne var sammen på en rejse i Marokko. De lå og sov i deres telt, men efter at én af de marokkanske mænd skar hul i teltet, blev de brutalt blev angrebet og myrdet den 17. december i teltet, som de havde slået op på et plateau i 2.200 meters højde i Atlasbjergene på Toubkal, Nordafrikas højeste bjerg.

De tre mænd blev anholdt tre døgn senere, da de var passagerer i en bus, der netop var afgået fra busstationen i Marrakech i retning mod turistmagneten Agadir. De havde flere skarpslebne knive på sig – herunder gerningsvåbnet, som stadig var plettet af blod.

Efterfølgende begyndte en grusom video, som gerningsmændene havde filmet af selve drabet, at sprede sig med stor hastighed på internettet. Den er også nået til flere danskere, som politiet stærkt fraråder folk fra at se.