RETTELSE: BT skrev i sidste uge på bt.dk og i BT, at et af fotograf Bax Lindhardts billeder var blevet vist i retten under sagen mod Peter Madsen. Senioranklager Jakob Buch-Jepsen oplyser, at det ikke er korrekt. BT beklager.

Da retssagen mod Peter Madsen torsdag satte i gang, brugte anklageren blandt andet et fotografi taget af freelancefotograf Bax Lindhardt.

»Jeg var slet ikke klar over, at mine billeder indgik i retssagen, så det var en overraskelse for mig i går (torsdag, red.).«

Han vidste af samme grund heller ikke, at han med sit kamera ikke bare havde dokumenteret den nu mord-tiltalte, men også de blodstænk, som retsmedicinerne fandt over Madsens venstre næsebor.

»Da jeg tog billederne tilbage i august troede jeg, det var en lykkelig historie, fordi han var i live, og angiveligt havde sat Kim Wall af på Refshaleøen. Jeg anede ikke, det var blod, han havde på næsen,« siger han til BT.

Du kan se Bax Lindhardts billeder her.

Faktisk følte han tværtimod sympati med ubådskaptajnen, da han mødte ham på havnen i Dragør den 11. august.

»Den dag havde jeg nærmest ondt af ham. Han var tydeligt rystet og medtaget. Jeg følte med ham,«

»Men som sagen udviklede sig, ser jeg det selvfølgelig med andre øjne. Og jeg har også været inde i alle mine billeder igen, for at se om der var andre ting, jeg ikke havde lagt mærke til.«

Foto: Anne Gyrite Schütt
Vis mere

Ifølge den prisvindende fotograf, var det da et opslag på Facebook begyndt at dele sig kraftigt i efteråret, at han tog en tur tilbage i fotoarkivet.

Opslaget var nemlig et af Bax’ billeder, hvor Peter Madsen ses i fuld figur. Og det er særligt den mord-tiltaltes negle, som opslaget handlede om, forklarer han.

»Der var en teori om, at man kunne se Kim Walls blod under hans negle på mit billede. Jeg kunne dog ikke se, om det skulle være blod, og tænkte ‘hold nu op hvor ser folk bare spøgelser alle vegne’.«

LÆS OGSÅ: Svensk topadvokat ser et stort problem for anklageren i ubådssagen

Han har ikke oplevet før, at hans arbejde har været brugt i politiefterforskning, og under almindelige omstændigheder, ville han aldrig have indvilget, hvis han var blevet spurgt.

»Man siger typisk, at det ikke hører pressen til, at tage part. Fotografer er førhen blevet bedt om at udlevere billeder fra eksempelvis hooligan-slåskampe. Og der ville jeg klart sige nej. Men i det her tilfælde, så er det jo helt selvfølgeligt, at de skal bruge det. Der er jo en åbenlys forskel på gadeuorden og mord«

Det var ikke kun Bax Lindhardts fotos, der blev fremlagt for retten. Også optagelser fra TV 2, som blev filmet da Peter Madsen kom på land i Dragør Havn, blev anvendt.

LÆS OGSÅ: Retspsykiater om Peter Madsens adfærd i retten: Han sidder med en stor fordel og 'leger' med retten

På samme dag cirka fem timer før Nautilus sejlede ud med Kim Wall ombord, var et kamerahold på besøg i værkstedet på Refshaleøen. Deres optagelser blev også vist for retten. I baggrunden af kameraholdets interview ses en sav med orange skaft på værktøjsvæggen. På politiets billeder, taget efter anholdelsen, er saven væk.

Peter Madsen i Københavns Byret, sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall i hans hjemmebyggede ubåd, tilbage i august 2017. (Foto: Bax Lindhardt)
Peter Madsen i Københavns Byret, sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall i hans hjemmebyggede ubåd, tilbage i august 2017. (Foto: Bax Lindhardt) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere
Der var trængsel ved Københavns Byret torsdag, da sagen mod Peter Madsen tog sin begyndelse. 
Der var trængsel ved Københavns Byret torsdag, da sagen mod Peter Madsen tog sin begyndelse.  Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere