Da Louise Østergaard, digteren Yahya Hassans tidligere lærerinde og kontaktperson, i dag blev idømt fem måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for at have haft samleje med den succesfulde digter, da han blot var 16 år, løftede hun også sløret for nogle af de mest intime detaljer fra den hede affære, hun havde med den 22 år yngre dreng.

En affære der blev indledt, da Yahya Hassan, efter hun i to år har undervist ham i dansk på en specialskole, forlod opholdsstedet Solhaven for at flytte til Aalborg.I den forbindelse blev Louise Østergaard ansat som hans kontaktperson.

Læs også: Dommer til Yahya Hassans dømte lærerinde: Straffen burde være ubetinget

Det var i sommeren 2011. Louise Østergaard hjalp den 16-årige dreng med at finde en lejlighed i Aalborg, med indkøb og betaling af regninger. De havde en fælles interesse for litteratur og digte, og i løbet af efteråret kom Louise Østergaard og Yahya Hassan gradvist tættere på hinanden.

Så tæt, at han i november 2011 fortalte hende, at han havde fået følelser for hende. Følelser, der ikke umiddelbart var gengældte. I løbet af en måneds tid begynder hun dog at udvikle særdeles varme følelser for den 22 år yngre Yahya Hassan.

- Vi kysser hinanden og skriver digte til hinanden, fortalte Louise Østergaard, da anklageren i retten bad hende beskrive deres forhold.

Den 29. januar 2012 besøger Louise Østergaard Yahya Hassan i hans lejlighed i Aalborg, som så mange gange før. Ifølge Louise Østergaards forklaring forsøgte han den aften at afpresse hende for 30.000 kr. ved at true med at afsløre deres hede korrespondance på e-mail og sms for hendes mand og chef.

Læs også: Louise Østergaard: Derfor forelskede jeg mig i Yahya Hassan

- Jeg bliver meget bange, for jeg forestiller mig alverdens ting, der kan ske. Jeg tænker, at det kan ødelægge det hele, fortalte Louise Østergaard i retten.

Ifølge hendes forklaring tilbød Yahya Hassan, at han ikke ville afsløre deres affære, hvis hun gik i seng med ham. Det gik Louise Østergaard med til.

- Så går vi i seng sammen, og da det er overstået siger jeg, at han skal slettet det. Det siger han, at han har gjort, men jeg siger til ham, at han skal logge ind på sin mail og vise mig det. Men det vil han ikke, han siger bare, at jeg skal stole på ham. Så går jeg, for det er så ydmygende, sagde Louise Østergaard.

Da hun kom hjem fra mødet i Yahya Hassans lejlighed, gik hun til bekendelse over for sin mand. Den først kommende hverdag kontaktede hun kommunen og fortalte dem om episoden. Det resulterede i, at hun blev fyret fra sit job som lærer på specialskolen, og senere røg også hendes ægteskab.

Læs hele digterens historie: Yahya Hassans kamp

- Jeg blev skilt, fordi det var en anden, jeg var forelsket i, sagde hun under retssagen med henvisning til Yahya Hassan.

I maj 2012 genoptog hun derfor kontakten til Yahya Hassan. I et års tid havde de et forhold til hinanden, men gik fra hinanden kort før han udgav sin anmelderroste digtsamling, hvori han beskriver sit forhold til den meget ældre kvinde. Selv har Louise Østergaard udgivet en bogen 'Ord'., der havde affæren som omdrejningspunkt.

- Det gjorde jeg, fordi jeg syntes, at det er en historie, der er rigtig god til at sige noget om menneskers følelser, forklarede Louise Østergaard i Retten i Aalborg.