Forlovet til trafikdræbt: 'Han har jo ikke fået en straf'

Er det retfærdigt, at et trafikdrab giver en bøde på 4.000 kroner?

Det spørgsmål har Maria Lassen stillet sig selv mange gange siden ulykken med sin forlovede Steffen sidste sommer.

Hun sad bag på motorcyklen, da de kørte ind i en bil, som lavede en ulovlig uvending hen over spærrelinjerne foran dem. Steffen døde. Hun overlevede.

»Han har ikke fået en straf, som jeg ser det. Han har bare fået en lille bøde. Han kan også generhverve sit kørekort med det samme og lave en fejl igen,« siger hun.

Den 67-årige mand i bilen var mandag 17. juli lige kørt ud af en rundkørsel på Nordre Ringvej og holdt ind til siden ved et busstoppested, fordi han var kørt forkert. Mens manden skal til at lave en uvending hen over de dobbelt optrukne linjer, kommer Steffen og Maria samtidig kørende i samme retning. Bilen drejer ind foran dem, og motorcyklen rammer siden på den.

Ulykken kostede 35-årige Steffen livet. I januar dømte Retten i Roskilde bilisten skyldig i uagtsomt manddrab i trafikken. Han blev straffet med bøde og betinget frakendelse af kørekortet.

Det er langtfra atypisk i lignende sager om trafikdrab, men for Maria Lassen er det stadig uforståeligt.

»Det må være svært for ham at skulle leve med det resten af livet, men jeg forstår ikke, at han kun får en bøde for det,« siger hun.

Steffen efterlader også en niårig datter, Karishma, som har været voldsomt påvirket af pludselig at miste sin far, fortæller barnets mor.

»Hun gik i stykker, kravlede sammen og græd i en næsten en time, da hun hørte det,« fortæller Titica Tofte.

»Karishma forgudede sin far. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor hårdt det er for hende.«

Psykologerne har fortalt Tititca, at det kan tage flere år for hendes datter at komme sig efter tabet af sin far. I lang tid efter ulykken ville Karishma ikke gå i skole og har siden også kæmpet med angst. Hun har behov for at have sin mor med sig overalt. Konsekvensen for den lille familie er til at føle på hver dag.

Af den grund ryster Titica også på hovedet ad den straf, som sagen endte med i Retten i Roskilde i slutningen af januar.

»De pårørende sidder tilbage med ar på sjælen resten af livet, men den skyldige får bare nogle dagsbøder,« siger hun.

»Det er den pris, de har sat på Steffens liv. Jeg kan slet ikke forstå det.«

Det er ikke hævn, Titica Tofte eller Maria Lassen ønsker. De mener heller ikke, at bilisten nødvendigvis skal i fængsel, men en frakendelse af kørekortet ville være det mindste.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet forklarer, at de pårørendes følelser i denne type sager ligger til grund for et uløseligt dilemma.

»Det er relevant at spørge, hvorvidt det er en retfærdig straf i forhold til de pårørendes retsfølelse, men hvordan kompenserer man for, at nogen har mistet en elsket?« siger han.

Helt grundlæggende straffer domstolene mildere i sager, hvor der er tale om uagtsomt manddrab, hvilket betyder, at personen ikke har gjort det med vilje.

Alle sager er forskellige, og det er ikke let at finde en straf, som de efterladte i sidste ende finder rimelig, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Det samme mener Bjørn Elmquist, der er forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening.

»Det er altid umuligt at sætte et pengebeløb på et dødsfald. Det er også svært at finde en rimelig straf.«

I mange tilfælde vil færdselssager om uagtsomt manddrab først udløse fængsel, hvis det handler om særlig hensynsløs kørsel eller alkohol og narkotika. Bjørn Elmquist fortæller, at det for mange også er svært at forstå uagtsomt manddrab, fordi man har mistet en elsket, og det skal nogen have skylden for.

»De, som har mistet en, vil altid føle, at straffen er for lav. Man kan dog ikke lovgive eller afgøre domme ud fra følelser. Det bliver nødt til at være med hjernen.«