I dette øjeblik undersøger Østjyllands Politi et mistænkeligt forhold.

Det betyder, at Langenæsstien i Aarhus er afspærret over en strækning på et par hundrede meter.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Allan Rubin til B.T.

»Vi formoder, at afspærringen varer et par timer.«

Vagtchefen understreger samtidig, at folk i området kan være trygge:

»Der er ingen risiko ved at færdes i området omkring afspærringen, men man skal selvfølgelig respektere den.«

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer. 

B.T. følger sagen.