Død mand fundet i Aarhus
Politiet afspærrede søndag et større område. Nu er en død mand fundet.

Politiet afspærrede søndag et større område. Nu er en død mand fundet.

Søndag undersøgte Østjyllands Politi et mistænkeligt forhold.
Det betød, at Langenæsstien i Aarhus blev afspærret over en strækning på et par hundrede meter.
Det oplyste vagtchef ved Østjyllands Politi Allan Rubin til B.T. tidligere søndag.
Nu viser det sig, at politiet havde fundet en livløs yngre mand i noget bevoksning ved stien.
Politiet har arbejdet på at identificere manden og klarlægge, om der lå en kriminel handling bag.
Undersøgelserne er netop afsluttet:
»Der er ikke tale om en kriminel handling,« understreger Østjyllands Politi på Politi Update.
Den fundne er en 34-årig svensk mand. Hans familie i Sverige er blevet underrettet.