Ni personer befandt sig i en bil mandag aften, da den pludselig brød i brand, og chaufføren efterfølgende mistede kontrollen over køretøjet.

Bilen kørte på den franske A7-motorvej, da den slingrede ud over siden og trillede rundt flere gange, skriver Birmingham Mail.

Fem børn mistede livet, mens tre voksne og et barn er i kritisk tilstand.

De børn, der omkom, var fra 3 til 14 år, og der er tale om tre piger og to drenge.

Indenrigsminister Gerald Darmanin holdt pressekonference, efter fem børn mistede livet under det, han kalder 'grusome omstændigheder'.
Indenrigsminister Gerald Darmanin holdt pressekonference, efter fem børn mistede livet under det, han kalder 'grusome omstændigheder'. OLIVIER CHASSIGNOLE

Alle de ni personer, som sad i bilen, var i familie, og de var på vej til deres hjem, som ligger i udkanten af den franske by Lyon.

Motorvejen A7 kører fra den franske havneby Marseilles op til Lyon og er kendt som 'Solens motorvej'.

»Fem børn døde under særlige grusomme omstændigheder, og et barn kæmper i dette øjeblik for sit liv. Vores tanker går til den sørgende familie,« lyder det ifølge den engelske avis fra den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, der efter ulykken holdt pressekonference.

Bilen, som familien kørte i, var en minivan, og den skulle angiveligt først være begyndt at ryge og til sidst være brudt i brand.

Personen, der kørte bilen, skulle have påpeget, at der havde været problemer med bremserne, inden han mistede bevidstheden efter ulykken.