En 36-årige mand skal mandag for Retten i Aalborg. Sigtet for seksuelt misbrug af sin datter gennem flere måneder.
Det fremgår af et anklageskrift, som B.T. har fået aktindsigt i.
I anklageskriftet er manden sigtet for gentagne gange at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med sin datter.
Dette skulle have fundet sted i en lejlighed i Aalborg fra 1. juni 2020 frem til 14. marts 2021. Godt og vel ti måneder.
Datteren er årgang 2010.
Politiet har derfor sigtet manden for at have forbrudt sig mod straffelovens paragraffer omhandlende voldtægt ved samleje med barn under 12 år og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år.
Endvidere er han sigtet for samleje og andet seksuelt forhold end samleje med en slægtning.
Ifølge anklagemyndigheden skulle samlejet være foregået både vaginalt og analt.
Retssagen mod den 36-årige er berammet til mandag.
Både anklager og forsvarer i sagen oplyser til B.T., at der er lagt op til en tilståelsessag på baggrund af den sigtedes tidligere forklaringer over for politiet. Der forventes således at falde dom mandag.
Der er afsat tre timer til sagen.


