Medarbejderne hos en guldsmed på Sorø blev ifølge politiet efterladt »stærkt chokeret,« da en mand mandag eftermiddag forsøgt at røve butikken med en »pistollignende genstand.«

Nu har politiet nyt i sagen og efterlyser nu en specifik mand, som de formoder er gerningsmanden.

I en pressemeddelelse skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, at manden 'truede sig til forskellige varer fra butikken,' men alligevel slap han tomhændet fra butikken, skriver politiet.

'Personen forlod efterfølgende butikken, men blev efterfølgende opdaget af et vidne, som bragte kosterne retur i butikken,' skriver politiet, der nu også søger hjælp fra borgere i området.

Manden efterlyses nu med signalement og med en opfordring om at henvende sig på 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Manden var ifølge politiet iført sort hættetrøje, lyst mundbind og grå handsker.

Røveriet fandt sted hos guldsmeden i Storegade i Sorø klokken 15.15.

Ingen kom til skade under hændelsen.