Opdatering: Manden er blevet fundet død.

----

Københavns Politi er massivt til stede tæt på Husum Station lørdag eftermiddag.

Politikredsen leder efter en 56-årig familiefar, der ikke er set siden torsdag omkring 19-tiden.

Københavns Politi fortæller, at hans familie kom hjem til deres fælles hjem, men at faren ikke var nogen steder at se.

Og umiddelbart skulle der ikke være nogen grund til, at han var bortgået.

»Vi holder alt åbent lige nu, men vi kan bare ikke finde ham, og der er intet sygdomsbillede eller gammel historik,« siger vagtchef hos Københavns Politi Henrik Svejstrup.

Han beskrives som 56 år, cirka 185 centimeter høj, spinkel af bygning og med gråt kort hår.

B.T.s journalist var omkring klokken 13 til stede ved Husum Station, og hun oplyser, at et stort område var afspærret, og at der var mange politibiler.

Desuden var der også flere hunde i området.

Hvis du tror, at du har set manden, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.