Det bliver med blandede følelser, når en kommende retssag mod Korsørmanden bliver indledt til foråret. 

Det udtaler familien til den 13-årige pige fra Kirkerup gennem deres bistandsadvokat til B.T. 

»Vi kan ikke ændre på, hvad der er sket, og familien erkender, at forløbet kræver bearbejdning – også i lang tid fremover,« oplyser familiens bistandsadvokat Hari Aaby Mandic til B.T.

Korsørmanden er mere konkret sigtet for 15. april klokken 11.43 at have kidnappet den 13-årige pige, da hun var på vej hjem fra sin avisrute. Han er derudover sigtet for at have voldtaget pigen flere gange. Det er sigtelser, han delvist har erkendt. 

15. april forsvandt en 13-årig pige efter at have færdiggjort sin avisrute i Kirkerup. 27 timer blev hun fundet på en adresse i Korsør, hvor en 32-årig mand blev anholdt og sigtet. Foto: Anthon Unger
15. april forsvandt en 13-årig pige efter at have færdiggjort sin avisrute i Kirkerup. 27 timer blev hun fundet på en adresse i Korsør, hvor en 32-årig mand blev anholdt og sigtet. Foto: Anthon Unger
Vis mere

I den forbindelse understreger familien også, at det bliver med blandede følelser, når retssagen skal for. 

»Det er jo en benhård konfrontation med en frygtelig oplevelse, men det er på samme tid en forløsning af følelser,« siger bistandsadvokaten på vegne af familien.

Det var efter 27 timers fangenskab, at den 13-årige pige blev befriet, da politiet stormede hans hus i Korsør. 

Den 32-årige mand blev i den forbindelse anholdt, sigtet og varetægtsfængslet. Siden har politiet udvidet sigtelserne mod ham til også at handle om drabet på Emilie Meng i 2016 samt et overfald og voldtægtsforsøg på en 15-årig efterskoleelev i Sorø i 2022. 

Det er sigtelser, han nægter sig skyldig i. 

18 dage afsat
Selvom der endnu ikke er rejst tiltale mod den 32-årige mand, har anklagemyndigheden efter aftale med hans forsvarer Karina Skou anmodet retten om at afsætte 18 dage til retssagen fra 1. april næste år. 

»Der er tale om en omfangsrig sag, der vedrører flere forurettede. Det er helt normal praksis, at vi beder retten om en forhåndsberammelse i større sager, også selvom vi ikke har taget endeligt stilling til tiltalespørgsmålet,« oplyste specialanklager Susanne Bluhm. 

Det er dermed endnu uvist, om et fremtidigt anklageskrift kommer til at læne sig op af de sigtelser, der er rejst mod den 32-årige. 

Mystisk færden
Mere konkret fremgår det af sigtelsen om frihedsberøvelsen, at den 32-årige transporterede den 13-årige pige mellem en adresse i Sorø og sin egen bopæl i Korsør i løbet af det døgn, hun blev holdt fanget.

Ifølge B.T.s oplysninger forlod den 32-årige mand flere gange sin bopæl under frihedsberøvelsen. Blandt andet kørte han op for at tanke sin bil.

Den 32-årige mand kørte fra hjemmet under kidnapningen og tankede for 301 kroner. Foto: Anthon Unger
Den 32-årige mand kørte fra hjemmet under kidnapningen og tankede for 301 kroner. Foto: Anthon Unger
Vis mere

Senere samme aften forlod den 32-årige igen sin bopæl i sin bil. Denne gang var han ifølge kilder tæt på sagen væk fra huset i flere timer.

Det er fortsat uvist, hvad han lavede i det tidsrum sent lørdag aften og nat.

»Det skal selvfølgelig udbores, hvis der er flere timer, hvor han har været væk,« har tidligere drabschef for politiets rejsehold Bent Isager-Nielsen oplyst. 

Bliv klog på sagen herunder og lyt til kriminalredaktionens podcast 'På Fersk Gerning' her, eller hvor du plejer at høre podcast:

Andre læser også