Søndag eftermiddag er en kvindelig cyklist kommet så alvorligt til skade, at en ambulance måtte tilkaldes.

Uheldet skete på Sjællandsgade i Øgadekvarteret i det østlige Aalborg.

Nordjyllands Politi fik meldingen klokken 16.45 og sendte straks en patrulje derud.

»Cyklisten er kørt ind i en bildør, idet døren blev åbnet,« fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen og fortsætter.

»Vores patrulje har måttet tilkalde en ambulance.«

Den kvindelige cyklist var i en tilstand, som fik patruljen på stedet til at rykke efter en køretiden for ambulancen, oplyser Jesper Sørensen til B.T.

Da ambulancen kom frem blev det vurderet, at kvinden muligvis havde pådraget sig en hjernerystelse i forbindelse med sammenstødet med bildøren.

Hun er derfor blevet kørt til observation på hospitalet.