For 11 år siden slog han sin mor ihjel, og i forrige uge kom turen til hans halv-lillebror.
Den 32-årige dansk-somaliske mand, som kort før juleaften smed en to-årig dreng ud fra 7. sal, blev for år tilbage erklæret sindssyg og har tidligere været anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling.
Alligevel kunne han bevæge sig frit rundt i samfundet, da han den 21. december i år begik det uhyrlige barnedrab i Høje Gladsaxe, som har trukket overskrifter i julen.
Sagen greb også den erfarne og nu pensionerede anklager Jeanette Wincentz Andersens opmærksomhed. Med 40 år i branchen kender hun alt til spektakulære mordsager, og hun kalder denne for ‘skrækkelig’.
Hun peger nu på, at der bliver holdt for dårligt øje med psykisk syge kriminelle.
Psykisk syg er, hvad den 32-årige er. Det sagde dommeren ordret til ham under hans grundlovsforhør den 22. december, ligesom han allerede i 2014 modtog en behandlingsdom for at stikke sin mor ihjel. Efterfølgende kom det frem, at han led af paranoid skizofreni.
Men på et tidspunkt i årene op til drabet på den to-årige blev han udskrevet fra den psykiatriske afdeling, hvor han var spærret inde, og kunne igen gå blandt os andre.
Om hans dom blev ophævet eller skaleret ned til en mildere behandlingsdom, er uvist for offentligheden, men oftest er sidstnævnte tilfældet ifølge Jeanette Wincentz Andersen.
Undervejs kan der opstå problemer, siger hendes erfaring.
Hun forklarer, hvordan et forløb for eksempel kan foregå, når psykisk syge har været anbragt:
»Man går først til noget mildere, som kan være en ambulant behandlingsdom, hvor man jo er på fri fod, men skal møde op til nogle samtaler af og til.«
Det er hendes opfattelse, »det ikke fungerer særlig godt.«
»Måske møder de ikke op. Og så er spørgsmålet, om man får fulgt op på det,« uddyber hun.
Det kan også være, at der ikke bliver holdt godt nok øje med, om de tager deres medicin, siger hun og peger på, at problemet skyldes ressourcemangel.
Ligesom den landskendte forsvarer Mette Grith Stage mener Andersen, at det, set i bagklogskabens lys, var en fejl at udskrive den 32-årige fra sin anbringelse.
»Og man kan jo også sige: Kan man blive rask, hvis man er skizofren? Det ved jeg ikke, om man kan,« siger hun.
»Man kan blive velmedicineret, så man kan leve en nogenlunde fornuftig tilværelse. Men hvis man stopper med sin medicin, kan det jo være, at det bryder ud i lys lue. Det ved man ikke.«
En ting føler den erfarne anklager sig ganske sikker på: Den 32-årige kommer ikke ud igen. Hun vurderer, at han vil havne på en »meget lukket« psykiatrisk afdeling -- måske Sikringsafdelingen på Psykiatrisygehuset i Slagelse, som bliver kaldt Sikringen og huser de farligste psykiatriske patienter i Rigsfællesskabet.
»Jeg tænker, der er den læring, at hvis han nu får en ny anbringelsesdom - hvad han jo meget sikkert får - vil man kigge på dette forløb, næste gang han beder om at få den ophævet eller formildet. Og så vil han jo ikke blive lukket ud igen. Det ligger ret fast, tænker jeg.«