I 2014 blev han dømt for at stikke sin egen mor ihjel med en kniv, som han kort forinden havde købt i Imerco. Men i 2025 var han igen på fri fod. Få dage før juleaften i år begik han så et nyt, rystende drab, denne gang på sin halv-lillebror.
Mens en 32-årig mand af somalisk afstamning sidder varetægtsfængslet for at have kastet en toårig dreng ud fra 7. sal i en boligblok i Høje Gladsaxe, hænger et spørgsmål i luften:
Hvordan kunne han blot 11 år efter at have begået ét mord gå frit rundt i samfundet og til sidst begå et nyt – og var det en fejl at slippe ham løs?
»Set i lyset af det, der er sket, kan man jo selvfølgelig godt sige, at ja, det var en fejl,« mener den landskendte forsvarsadvokat Mette Grith Stage.
Hun kalder det »næsten ubærligt at tænke på«, at tragedien den 21. december i år kunne være undgået, hvis manden ikke havde været på fri fod.
Moren til den toårige skreg, så det kunne høres i hele nabolaget, da hendes 32-årig stedsøn søndagen før jul kastede den lille dreng i døden fra en svalegang i en københavnsk bebyggelse.
Handlingen - som Stage kalder ‘bizar’ - begik manden, efter han i årene forinden have afsonet en såkaldt ‘anbringelsesdom’ for drabet på sin egen mor, som dengang var 42 år.
Egentlig ville han have slået faren ihjel, men han var taget på ferie. Så i stedet stak gerningsmanden - som angiveligt led af paranoid skizofreni - moren ned foran flere af familiens børn og efterlod hendes soveværelse fyldt med blod.
Når han igen i år kunne begå et mord, er det fordi, nogen på et tidspunkt har vurderet, at det var forsvarligt at lukke ham ud. Men hvem tog den beslutning?
Det gør en dommer på baggrund af en indstilling fra anklagemyndigheden, forklarer Stage:
»Hvis man har en anbringelsesdom, er anklagemyndigheden forpligtet til med jævne mellemrum at indhente udtalelser fra Kriminalforsorgen og overlægen på den pågældende psykiatriske afdeling for at vurdere, om det er på tide, at dommen skal ændres til noget mildere eller helt ophæves,« siger hun.
‘Noget mildere’ betyder typisk en ‘behandlingsdom’. Her går den psykisk syge fri, så længe det vurderes forsvarligt. Får vedkommende det dårligere, eller begår de ny kriminalitet, kan de blive indlagt igen.
Omvendt: Sker der ingen bekymrende handlinger, kan det på et tidspunkt blive muligt at få ophævet behandlingsdommen og komme helt ud af systemet.
Sindssyg eller ej
Stage kalder det 'sørgeligt' og 'uhensigtsmæssigt', at manden blev sat fri efter sin anbringelsesdom. Hun mener godt, at man »umiddelbart i bagklogskabens klare lys« kan betegne det som en fejl.
»Forstået på den måde, at hvis han stadig var anbragt, var det her jo ikke sket,« siger advokaten.
»Men når det er sagt, var det jo på daværende tidspunkt ikke en fejlagtigt beslutning, for det er jo en vurdering, retten har foretaget på baggrund af de lægelige oplysninger, der dengang var tilgængelige,« tilføjer hun.
»At den pågældendes tilstand så efterfølgende formentlig har ændret sig til det værre, og at denne tragedie kunne være undgået, hvis dommen ikke var blevet ophævet, er jo næste ubærligt at tænke på.«
B.T. var til stede under et grundlovsforhør af den sigtede 22. december, men seancen var underlagt et referatforbud, og vi kan ikke skrive noget nærmere om et eventuelt motiv for drabet på den toårige.
Manden er varetægtsfængslet og har erkendt drabet, og på mødet kom det frem, at dommeren ønskede ham mentalundersøgt.
Mentalundersøgelsen vil danne grundlag for, hvad der vil ske med ham, hvis han dømmes skyldig, forklarer Stage, som understreger, at hun kun kender sagen fra medierne.
Vurderes det, at han er sindssyg, vil han ikke få en fængselsstraf, men for eksempel en ny anbringelsesdom.
»Hvis mentalundersøgelsen derimod siger, at han ikke længere er sindssyg, men strafegnet, er det jo en almindelige fængselsstraf, vi taler om.«