Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til et alvorligt uheld søndag eftermiddag i Esbjerg.

Klokken cirka 15 væltede en mand på el-cykel ved krydset Exnersgade - Baggesens Alle. 

I forbindelse med uheldet pådrog manden sig alvorlige skader, og han er nu i kritisk tilstand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X - det tidligere Twitter.

Da politiet mangler oplysninger i sagen, vil de meget gerne i kontakt med vidner.

B.T. forsøger at indhente yderligere kommentarer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.