Tre politibetjente forsøger at bære 18-årige Mads Gedved væk fra asfalten på Enghavevej. Men han hænger helt slap i deres arme, indtil to betjente mere også løfter hans ben.

Spørgsmålet er, om Mads allerede var død på det tidspunkt? Det vurderer Jørgen Lange Thomsen, som er en af landets mest erfarne retsmedicinere.

»Jeg har set videoen, og intet tyder på, at han er i live på det tidspunkt,« siger han.

Ligesom andre eksperter, læger og øjenvidner, som B.T. har talt med, punkterer retsmedicineren nu politiets forklaring i den opsigtsvækkende sag fra 2018, hvor den 18-årige døde i forbindelse med en hård anholdelse.

»Jeg mener, at han er død af kvælning, fordi nogen har ligget oven på ham.«

Vurderingen sker på baggrund af nye oplysninger i sagen fra oversete lægejournaler og fortrolige dokumenter, som B.T. er kommet i besiddelse af. Informationerne kaster nu nyt lys over, hvad der skete den morgen, hvor Mads Gedved blev anholdt. Du kan se videoen af anholdelsen og læse om de skæbnesvangre minutter her.

B.T. har i flere artikler beskrevet forløbet omkring 18-årige Mads Gedveds anholdelse og senere død i november 2018. Han døde i politiets varetægt, men dødsårsagen blev aldrig fundet, fordi politiets og vidnernes forklaringer var forskellige.

Betjentenes udlægning er, at Mads Gedved først døde på politistationen. Men nu sår flere øjenvidner og eksperter tvivl om politiets forklaring og sandsynliggør, at han faktisk døde af kvælning som konsekvens af den hårde anholdelse, hvor flere betjente fastholdt ham på jorden i 20 minutter.

Ingen af 18-årige Mads Gedveds venner eller familie forstår, hvorfor han den morgen gik amok. Flere vidner beskrev Mads som psykisk ustabil. De troede, han var på hårde stoffer, men det var han ikke, viste obduktionen.
Ingen af 18-årige Mads Gedveds venner eller familie forstår, hvorfor han den morgen gik amok. Flere vidner beskrev Mads som psykisk ustabil. De troede, han var på hårde stoffer, men det var han ikke, viste obduktionen. Foto: Privatfoto
Vis mere

Det er samtidig en bombe under stats- og rigsadvokatens beslutning om at lukke sagen sidste år. Af samme årsag lyder det nu fra flere sider, at afgørelsen derfor nu bør genovervejes.

»Politiet er sluppet for nemt her,« siger tidligere overlæge Hanns Reich.

Han henviser til, at der er flere huller i forløbet omkring anholdelsen, og vigtige detaljer, som taler imod politiets historie. Blandt andet obduktionen af Mads, som viste store mængder punktformede blødninger, der er tegn på kvælning, som følge af tryk på brystkassen.

Men fordi betjentene først opdagede, at Mads var livløs i detentionen ti minutter efter anholdelsen, åbnede retslægerådet for muligheden for, at Mads også kunne være død af et pludseligt hjertestop i detentionen som følge af hjerterytmeforstyrrelser eller svær fysisk aktivitet.

Men det giver meget lidt mening, påpeger tidligere overlæge Hanns Reich.

»Det er meget usandsynligt, at Mads først har fået hjertestop i detentionen.«

Det er dermed mere sandsynligt, at Mads Gedved døde under den hårde anholdelse. Han var ifølge retsmediciner Jørgen Lange Thomsen allerede livløs, da betjentene løftede ham ind i transportvognen og kørte til politistationen, som man kan se af videoen, som B.T. tidligere har bragt.

Betjentene mente, at Mads Gedved med vilje gjorde sig tung og slap, men det indtryk havde flere øjenvidner ikke. Det har blandt andet Ahmad, som B.T. har mødt, fortalt.

»Han begyndte at lave lyde, som om han blev kvalt og ikke kunne få vejret.«

Det ville også forklare, hvorfor Mads ifølge flere vidner gik fra at virke psykisk ustabil og udadreagerende til at hænge slapt i politiets arme og ligge helt stille under køreturen til detentionen.

Statsadvokaten standsede sagen i 2020, fordi der ikke var rimelig formodning om, at betjentene den morgen havde begået noget strafbart i forbindelse med anholdelsen og Mads Gedveds død. Det skyldes blandt andet, at man ikke kunne finde ud af, præcis hvornår han døde.

Også her udvander de fortrolige dokumenter politiets historie og retslægerådets vurdering af sagen.

Mads Gedved kunne ikke stå på sine egne ben efter anholdelsen. Han blev ved med at falde til jorden, da betjentene løftede ham. Til sidst bar de ham fem personer hen til politivognen.
Mads Gedved kunne ikke stå på sine egne ben efter anholdelsen. Han blev ved med at falde til jorden, da betjentene løftede ham. Til sidst bar de ham fem personer hen til politivognen. Foto: B.T.
Vis mere

Af afhøringsrapporterne i sagen fremgår det, at betjentene kropsvisiterer Mads, opdager, at han er livløs, og øjeblikket efter forsøger at bruge en hjertestarter, som fortæller dem, at de ikke skal støde.

Det betyder, at Mads hjerte slet ikke slår – og formentlig ikke har gjort det i et stykke tid.

I lægejournalerne fra Rigshospitalet, som B.T. har set, står der, at en paramediciner ved sin ankomst fem minutter senere også konstaterer asystoli, som betyder manglende elektrisk aktivitet i hjertet.

For tidligere overlæge Hanns Reich er det et tegn på, at Mads har haft hjertestop i længere tid.

»Det tyder på, at døden er indtrådt tidligere end i detentionen,« siger han.

Jacob Thorsted Sørensen, der er overlæge med speciale i akut hjertesygdom og hjertestop på Aarhus Universitetshospital, forklarer også, at en person med pludseligt hjertestop ofte vil have arytmi i op til ti minutter. Men Mads' hjerte slog slet ikke ved ankomst til detentionen, hvor han ifølge politiet først fik hjertestop.

»Det er sjældent, at nogen er døde, og man så konstaterer asystoli lige efter,« siger han.

Havde Mads først fået hjertestop i detentionen, så ville hjertestarteren et minut efter oftest fange en hjerterytme. Og det skete ikke her.

Det samme mener Gorm Boje Jensen, som er tidligere speciallæge i kardiologi og forskningschef i Hjerteforeningen. Han har også svært med at se det sandsynlige i, at en svær, fysisk hyperaktiv person ville ligge helt stille under transporten til detentionen og først ti minutter efter anholdelsen få hjertestop.

B.T. har talt med Anklagemyndigheden om den nye udvikling i sagen. Her ønsker man ikke at kommentere historien og holder desuden fast i de afgørelser, som allerede er truffet. Politiklagemyndigheden ønsker heller ikke at udtale sig om deres efterforskning af dødsfaldet.