Rasmus Kirkegaard Kristiansen er sigtet for at have begået et drab for 27 år siden, men det kan blive svært at bevise i en eventuel retssag.
Sådan lyder vurderingen fra to eksperter i strafferet.
»Når der er tale om et drab i 1993, er det så lang tid siden, at beviserne kan være svære at løfte. Spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen tekniske beviser, og vil eventuelle vidner kunne huske noget fra dengang,« siger Lotte Helms, der er ph.d.-stipendiat i strafferet ved Syddansk Universitet, og fortsætter:
»For mig at se er det største problem i den sag bevisbyrden, og den kan blive vanskelig at løfte for anklagemyndigheden.«
B.T. kunne fredag afsløre, at brasilianske myndigheder har anholdt den nu 51-årige Rasmus Kirkegaard Kristiansen, efter han har været på flugt fra de danske myndigheder i næsten tre årtier. Af det brasilianske justitsministeriums hjemmeside fremgik det, at han var anholdt for et drab begået i Portugal.
Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til sboa@bt.dk
Københavns Politi bekræfter, at man er i dialog med brasilianske myndigheder om udleveringen af en 51-årig mand anholdt for drab, mere ønsker de ikke at sige. Men ifølge B.T.s oplysninger er der altså tale om drabet på den dengang 36-årige Erik Højer Christensen, der blev fundet parteret med en fukssvans i det nordlige Portugal i juli 1993.
Et drab, som Rasmus Kirkegaard Kristiansen blev sigtet for allerede dengang.
Selv fastholder Rasmus Kirkegaard Kristiansen i et interview med TV 2, at han er uskyldig – akkurat som han gjorde i 1993, hvor sagen rullede.
»Så anklagemyndigheden skal bevise, at han er skyldig ud over enhver rimelig tvivl, så den rimelige tvivl skal jo komme en eventuel tiltalt til gode,« siger Lotte Helms videre.
Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til sboa@bt.dk
Også Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, slår fast, at drabssagens mange år på bagen langtfra gør det lettere for anklagemyndigheden.
»Så vidt jeg forstår, var indsamlingen af tekniske beviser i 1993 ganske grundig. Men efter så mange år er der selvsagt risiko for, at vidners hukommelse sløres, og at deres forklaringer bliver temmelig usikre og mindre troværdige.«
»Anklagemyndigheden skal jo skabe et mønster og en beviskæde, der sandsynliggør, at der er hold i tiltalen, og det bliver jo ikke lettere af, at tiden er gået,« siger han.
Ingen strafrabat
Selv om der er tale om en næsten 27 år gammel drabssag, så gives der altså ikke rabat, hvis det skulle ende i en retssag og senere domfældelse, slår Jørn Vestergaard fast.
»Ved danske domstole giver det naturligvis ikke rabat i straffen for drab, at det er lykkedes for en anklaget at holde sig skjult for politiet i en årrække. Men selv om en person er flygtet og har været eftersøgt i lang tid, er det jo ikke sikkert, at den værst tænkelige anklage holder stik.«
Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til sboa@bt.dk
Lotte Helms bemærker dog, at det kan være en formildende omstændighed, hvis en dommer vurderer, at man ikke har gjort nok for at finde Rasmus Kirkegaard Kristiansen
»Helt generelt kan det spille ind i en dom, hvis den strafbare handling er sket for lang tid siden, og man fra politiets og anklagemyndighedens side ikke har foretaget nogen skridt for at finde personen,« forklarer hun.
Det er endnu uvist, hvornår Rasmus Kirkegaard Kristiansen bliver udleveret til Danmark.
