En kvinde, der blev efterlyst i efteråret, er fundet død.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske. De pårørende er underrettet.

Der er tale om en 66-årig kvinde, der blev efterlyst af politiet 9. november.

Det har vist sig, at det lig, der 4. januar blev fundet i et buskads i Brøndby, er identisk med den 66-årige efterlyste.

Et lig blev fredag eftermiddag fundet i et buskads i Brøndby.
Et lig blev fredag eftermiddag fundet i et buskads i Brøndby. Foto: Steven Knap/ Byrd.com
Vis mere

»Vi formoder, at hun er død af naturlige årsager, og at der derfor ikke ligger en forbrydelse bag,« siger Ole Nielsen, politikommissær ved Købehavns Vestegns Politi, der har overtaget sagen, til avisen.

Liget blev i januar fundet ved Svanholm Cricketklub i Brøndby.

»Det var en hundelufter, der var ude at gå, som opdagede noget, han mente var et lig. Da vi undersøgte sagen nærmere, kunne vi konstatere, at det var rigtigt,« fortalte vagtchef Lars Jørgensen dengang til B.T.

Allerede ved ligfundet var antagelsen fra ordensmagten, at der ikke var tale om en forbrydelse.