Nordjyllands Politi bekræfter overfor B.T., at der ikke længere foretages undersøgelser på den adresse i Flauenskjold, som politiet i forbindelse med drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn har undersøgt massivt siden onsdag.

Meldingen kommer fra efterforskningsleder Frank Olsen.

I huset bor den varetægtsfængslede 36-årige mand, som er en af to personer, der er sigtet for drabet på Mia Skadhauge Stevn.

Onsdag klokken 11.20 og 11.21 anholdt Nordjyllands Politi de to 36-årige mænd. Straks herefter afspærrede politiet de to mænds hjemmeadresser i henholdsvis Østervrå og Flauenskjold samt et sommerhus i Saltum.

Politiet har i mindst seks dage arbejdet på en adresse i Flauenskjold, som tilhører den varetægtsfængslede af de to 36-årige mænd, der er sigtet for drabet på 22-årige kvinde Mia Skadhauge Stevn.
Politiet har i mindst seks dage arbejdet på en adresse i Flauenskjold, som tilhører den varetægtsfængslede af de to 36-årige mænd, der er sigtet for drabet på 22-årige kvinde Mia Skadhauge Stevn. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Huset i Flauenskjold er dog det af stederne, hvor politiet i længst tid har foretaget undersøgelser. I mindst seks døgn har de arbejdet med at indsamle beviser.

I hele perioden har ingen udefrakommende fået lov til at gå ind i huset, hvor Hjemmeværnet med døgnvagt har afspærret hele grunden.

Det er kun Nordjyllands Politi, der er gået ind og ud – og har båret genstande fra huset til politiets biler enten i plastikposer eller brune affaldssække.

Politiet fjerner onsdag aften en sort bil (her gemt under presenning) på adresse i Flauenskjold i Nordjylland, onsdag aften den 9. februar 2022. Politiet ville skjule bilen for pressen. Arbejdet fortsætter om aftenen hvor der nu er opsat lys af Beredskabsstyrelsen. To 36-årige mænd er blevet anholdt i forbindelse med sagen om den savnede 22-årige kvinde Mia Skadhauge Stevn.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Politiet fjerner onsdag aften en sort bil (her gemt under presenning) på adresse i Flauenskjold i Nordjylland, onsdag aften den 9. februar 2022. Politiet ville skjule bilen for pressen. Arbejdet fortsætter om aftenen hvor der nu er opsat lys af Beredskabsstyrelsen. To 36-årige mænd er blevet anholdt i forbindelse med sagen om den savnede 22-årige kvinde Mia Skadhauge Stevn.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

En sort bil, som ifølge politiet formodes at være den, der samlede Mia op på Vesterbro i Aalborg søndag morgen, er også blevet beslaglagt fra adressen i Flauenskjold.

»Noget tyder på, hvis man har kørt kriminaltekniske undersøgelser på fuld skrue i fem dage eller mere, at det er, fordi man arbejder ud fra, at der kan være spor efter en forbrydelse. Ellers ville man ikke fortsætte så længe,« sagde tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen mandag til B.T.

»Hvis man går ud fra, at gerningsstedet er i den villa, og hvis der ligefrem er sket et parteringsdrab i den villa, så er det jo altafgørende for sagen og efterforskningen, at stedet bliver gennemsøgt meget, meget grundigt,« lød det ligeledes mandag fra Bent Isager-Nielsen.

Begge de to drabssigtede 36-årige mænd nægter sig skyldige. Den ene er varetægtsfængslet i fire uger, hvorimod den anden blev løsladt efter grundlovsforhøret torsdag.