»Det danske retsvæsen kæler ikke for unge og bandekriminelle.«
I disse måneder har vores svenske naboer blikket stift rettet mod Danmark.
Det kan synes naturligt, når man tænker på den aktuelle coronakrise og det faktum, at fem svenske statsborgere og medlemmer af banden Dødspatruljen i øjeblikket er tiltalt for brutalt at have likvideret to mænd med tilknytning til stockholmgrupperingen Shottaz på åben gade i københavnerforstaden Herlev. De nægter sig skyldige.
Og netop sidstnævnte er relevant i denne sammenhæng.
For dels er der af gode grunde interesse for sagen grundet mændendes ophav, men løfter man sagen op på et højere plan, så er den i høj grad også interessant på grund af de to landes forskellige måder at straffe unge kriminelle på.
Sagen er nemlig den, at var de fem mænd ved en svensk domstol blevet kendt skyldige i dobbeltdrabet samt et drabsforsøg, som de er tiltalt for i, så kunne flere af dem på grund af deres unge alder formentlig se frem til en mildere straf end den, som de har udsigt til herhjemme.
Det har de seneste dage vakt stor debat i de svenske medier, hvor ledere og kronikker i de store svenske dagblade Expressen og Svenska Dagbladet har problematiseret det svenskes retssystems straffe til unge kriminelle.
Den svenske journalist og debattør Ivar Arpi skriver blandt andet følgende i Svenska Dagbladet:
»En af de mistænkte mordere var 19 år gammel, da forbrydelsen blev begået, og han havde modtaget en betydelig ungdomsrabat her (hvis han blev dømt i Sverige, red.). I Danmark regnes du som voksen fra 18 år, og straffen kan derfor være livsvarig fængsel,«
Netop det faktum var ifølge samme medie også årsagen til, at den ene af de fem tiltalte, der på gerningstidspunktet var 17 år, angiveligt brød grædende sammen, da det gik op for ham, at sagen ville blive behandlet i Danmark og ikke i Sverige.
For selv om hans unge alder sikrer ham, at han ikke bliver idømt livsvarig fængsel i Danmark, hvis han kendes skyldig, så risikerer både han og en anden medtiltalt, der ligeledes var 17 år på gerningstidspunktet, alligevel op til 20 års fængsel i Danmark.
Det skyldes blandt andet de såkaldte bandepakker, der giver mulighed for at hæve straffen med 50 procent, hvis der er tale om bandemedlemmer.
Og så er der lige en ting mere, som bliver påpeget i både Expressen og Svenska Dagbladet.
På denne side af Øresund har den i dag 18-årige unge mand siddet varetægtsfængslet i mere end et år, men i Sverige vil man med et nyt lovforslag sætte en øvre grænse for, hvor lang tid unge under 18 år kan sidde varetægtsfængslet.
»I Sverige er der et nyt lovforslag, der betyder, at når unge under 18 år tilbageholdes, må de kun sidde varetægtfængslet i tre måneder. Derefter skal de ifølge lovforslaget løslades,« skriver Fredrik Sjöshult, der er kriminalreporter hos Expressen.
Et lovforslag, som Ivar Arpi mener bør smides i skraldespanden straks.
»Komplicerede undersøgelser tager dog tid, især i miljøer, hvor de involverede nægter at tale,« begrunder han.
Fredrik Sjöshult og Ivar Arpi problematiserer også det faktum, at forklaringer, der er afgivet til politiet før en given retssag, vægter mindre end forklaringer, der bliver afgivet i retten. Det står i kontrast til retsplejen i Danmark, hvor afhøringer tidligt i efterforskningen ifølge dem har samme bevisværdi som forklaringer afgivet i retten.
»Det er til gavn for kriminelle, der ved, at det kan betale sig at præsentere en historie i retten, der er tilpasset det offentlige kendskab til politiets efterforskning,« lyder det fra Fredrik Sjöshult i Expressen, mens Ivar Arpi konstaterer:
»Det er ikke i kongeriget Danmark, at noget er råddent, men her i Sverige.«
De fem tiltalte nægter alle at være medlem af Dødspatruljen.
