I serien #Voldtaget har B.T. blandt andet sat fokus på de store mørketal i voldtægtssager. Tusindvis af personer udsættes årligt for overgreb, men kun en lille procentdel anmelder det. En af dem, der aldrig har anmeldt de overgreb, hun blev udsat for, er Ditte.
I alt har Ditte været udsat for tre overgreb i sit liv. Men ingen af gangene har hun besluttet sig for at anmelde dem til politiet.
To af overgrebene har fundet sted i Dittes voksenliv. Alligevel har hun aldrig truffet beslutningen om at gå til politiet - og først for nylig har hun været hos en psykolog med de problemer, de adskillige overgreb har forårsaget.
Læs også: Tusindvis af kvinder voldtages hvert år - en brøkdel melder det
Et af de helt store problemer for Ditte, der kun har fortalt om overgrebene til ganske få personer og derfor ikke ønsker sit efternavn offentliggjort, er de ’gråzoner’, som mange, der har været udsat for et overgreb, kæmper med at blive klog på.
»Hvornår er det et overgreb? Når man selv har sagt ja i første omgang, men efterfølgende siger nej. Jeg har selv været i tvivl om, hvorvidt der var tale om et overgreb,« siger hun.
Først ja, siden nej
I alle tre tilfælde, hvor Ditte har været udsat for overgreb, har hun kendt gerningsmændene i mere eller mindre grad. Hun har blandt andet været ude for en episode, hvor hun efter en fest frivilligt gik i seng med en mand. Men på et tidspunkt bliver det for meget for hende, og hun beder manden om at stoppe. Det gør han ikke.
»Han holdt mig fast og gjorde sig færdig. Selv var jeg meget i tvivl, for jeg havde sagt ja til at gå i seng med ham. Efterfølgende blev jeg handlingslammet, og i virkeligheden gik der noget tid, før jeg fik registreret, hvad der egentlig var sket,« forklarer hun.
Og netop problematikken, hvor en person først har sagt ja, men efterfølgende siger nej, er vigtig for Ditte. Ikke mindst når det kommer til at anmelde et overgreb:
»Har man først sagt ja til sex, så føler jeg, det ville være svært at gå til politiet og forklare, at man efterfølgende sagde nej. Der frygter jeg, at politiet ikke vil være lydhøre,« siger Ditte, der også har haft det faktum med i overvejelserne, at hun ved en eventuel retssag skal gennemleve overgrebet igen.
»Selvfølgelig betyder det også noget, at man ved en retssag skulle gennemleve hele overgrebet igen. Det ville være hårdt psykisk. Og samtidig ville jeg skulle stå frem foran alle, når en retssag skulle køre, og hvad sker der i sådan en situation,« spørger Ditte, der kæmper med konsekvenserne af det, hun har været udsat for:
»Jeg kæmper med stress. Og så har jeg svært ved at stole på mænd – bestemte typer mænd undgår jeg helt. Det er først her i foråret, jeg er kommet til en psykolog, så jeg kan få bearbejdet de ting, jeg går rundt og kæmper med efter tre overgreb,« forklarer hun.
Læs også: Tusindvis af kvinder voldtages hvert år - en brøkdel melder det
Store mørketal
Hun erkender, at kvinder og mænd kan opfatte en situation, hvor der først er sagt ja og siden nej, forskelligt. Men det er fortsat et overgreb, hvis en person – som det har været tilfældet med hende – udsættes for tvangssamleje, som det hedder i retsterminologi.
»Der er ofte situationer, hvor mænd og kvinder fejltolker hinanden, forstår hinanden dårligt. Og så kan man have helt forskellige forventninger til en situation. Men derfor er et nej alligevel et nej,« siger hun.
Det er Det Kriminalpræventive Råd, som står bag undersøgelsen af mørketal i voldtægtssager. Her anslår man, at omtrent 4.700 kvinder hvert år udsættes for tvangssamleje eller forsøg på det. Det er dog kun få hundrede kvinder, som anmelder overgrebet – og endnu færre når til en domstol.
Hvorfor det hænger sådan sammen, vides ikke præcis. Men hos Det Kriminalpræventive Råd har man et lidt andet bud end det, der har gjaldt for Ditte.
»Det er tale om store mørketal, når det kommer til voldtægt. Og vi har en formodning om - men vi ved det ikke præcis - at mange vælger ikke at anmelde på grund af den relation, de har til gerningsmanden. Hvis det eksempelvis er ens egen mand eller kæreste, så har man måske ikke lyst til at involvere politiet,« har analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd Ingrid Soldal Eriksen tidligere udtalt til B.T.
