En 42-årige mand er kommet »alvorligt til skade«, efter at han blev ramt af en bil.
Han er tirsdag stadig indlagt på hospitalet – og var decideret i livsfare efter påkørslen, der fandt sted lørdag nat.
Det oplyser Københavns Politi til B.T.
Ulykken fandt sted lige efter midnat natten til søndag ved Amager Fælledvej, der ligger på Amager i København.
Her kom den 42-årige mand kørende på en cykel, da han blev ramt af bilen.
Bilisten flygtede efterfølgende fra stedet, men blev senere på natten anholdt. Ifølge politiet var den 24-årige fører af bilen »under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer«, da han ramte manden.
Han er siden blev fremført i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 10 dage. Der var lukkede døre i retten.
Derfor er der ikke mange oplysninger til offentligheden i sagen.



