Når Cecilie Danris kigger ned på sin venstre hånd, kan hun se et lille ar på omkring to centimeter, men lukker hun øjnene, føles det, som om at der sidder en kniv i hånden.
Spoler vi tiden cirka et år tilbage, sad der da også en kniv i Cecilies hånd, og det var bestemt ikke det eneste sted på den 175 centimeter høje krop, at et skarpt knivblad havde brudt hudens overflade. 46 gange nåede Cecilies ekskæreste at stikke hende, før han efterlod den 26-årige kvinde sagesløs i en blodpøl for øjnene af deres fælles datter Cataleya.
Cecilie overlevede på mirakuløs vis, og i februar 2018 blev ekskæresten kendt skyldig i drabsforsøg og modtog en dom på seks års fængsel.
Tiden efter drabsforsøget den 24. maj 2017 har dog været én lang kamp for Cecilie, der i dag er både fysisk og psykisk påvirket af overfaldet og kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Hukommelsen er blevet markant dårligere, Cecilie har fået angst og nattetimerne hæmmes af mareridt om ekskæresten. Og så har vi slet ikke nævnt de fysiske skavanker. Smerterne i Cecilies venstre hånd er så ekstreme, at hun hverken kan cykle eller bære sin 16 måneder gamle datter med sin venstre arm. De mange knivstik i hovedbunden har også resulteret i voldsom hovedpine og migræne, der dagligt hjemsøger Cecilie.
Det værste er dog hverken de fysiske eller psykiske mén. Cecilie føler sig nemlig komplet glemt af systemet:
»Jeg er blevet fyret fra mit arbejde efter længere tids sygdom, da jeg har ekstremt mange smerter. Jeg har ikke fået tilbudt psykologhjælp, genoptræning eller krisehjælp. Jeg bliver mindet om overfaldet, hver gang jeg ser alle arrene på min krop i spejlet, så dem vil jeg virkelig også gerne have gjort mindre synlige. Jeg er ikke blevet undersøgt af en speciallæge med henblik på erstatning, og da jeg spurgte kommunen om en aflastningsfamilie til min datter, vidste de ikke lige, om det kunne lade sig gøre. Jeg føler, at jeg bliver mødt af en mur hele tiden,« fortæller Cecilie Danris til B.T.
Kort efter drabsforsøget i maj 2017 besøgte kommunen Cecilie og hjalp med at finde en ny lejlighed, men det var så også dér, at kontakten med 'systemet' sluttede brat. Ingen støtteperson. Ingen krisehjælp. Ingen psykologhjælp. Ingen genoptræning.
Og Cecilie står uforstående tilbage.
»Min veninde har haft en kæreste, der havde slået hende, og hun fik to års psykologhjælp, fordi hun flyttede på kvindehjem, men jeg har ikke lyst til at bo sådan et sted med min datter. Selvom jeg ikke bor der, burde jeg da stadig få noget hjælp?,« spørger hun.
Med andre ord prøver hun altså at leve et normalt liv, men som systemet er indrettet, betyder det også, at det er op til hende selv at opsøge og finansiere hjælp, og det er endda ikke det værste:
»Systemet er skruet sådan sammen, at man ved psykologhjælp, genoptræning og andre udgifter selv skal lægge ud og efterfølgende sende det ind til Erstatningsnævnet, der behandler sagen,« fortæller Luise Høj, der er Cecilie Danris' advokat, men som her udtaler sig på et generelt plan.
Og her kommer det næste store problem så. Ifølge TV2 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet nemlig 199 dage. Det vil altså sige, at Cecilie kan lægge ud for psykologhjælp, genoptræning eller krisehjælp, men så skal hun i gennemsnit vente næsten 200 dage, før sagen bliver behandlet, og hun kan få sine penge, hvis altså Erstatningsnævnet beslutter det.
Luise Høj kalder det i den forbindelse »forståeligt«, at man som Cecilie føler sig magtesløs, når man er så fysisk og psykisk ramt og møder sådan et system. Trine Rønde Kristensen, der er overlæge på Center for Voldsramte på Frederiksberg Hospital kalder det et tegn på »ulighed«.
»Der er ulighed i hjælpen til voldsramte kvinder og mænd. Hvis man ikke har overskuddet eller ressourcerne til selv at søge hjælpen, så er det en svær opgave,« siger hun.
Trine Lund-Jensen, der er sekretariatschef i LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre), er enig og efterlyser bedre hjælp til en voldsramt kvinde som Cecilie:
»Jeg synes godt, at mange kvinder kunne være blevet taget bedre i hånden, og det er vigtigt, at alle kvinder, der har været udsat for vold, kan få et tilbud om gratis psykologhjælp,« siger Trine Lund-Jensen.
