Der er momenter, der står lysnende klart, og så er der momenter, der er røget helt ud af hukommelsen, når Camilla tænker tilbage på 23. august 2020.

Hun husker tydeligt, at en fremmed mand retter henvendelse til hende, da hun klokken 04.00 står på Elmegade i København og prøver at låse hendes cykel op.

»Kan vi ikke sætte os og ryge en smøg?,« spørger manden, der er 'meget insisterende'.

Det er den samme mand, B.T. de seneste dage har beskrevet som 'manden på den sorte cykel'.

Camilla husker, at hun til sidst går med til at sætte sig på en trappesten for at ryge en cigaret med manden.

Det næste, hun erindrer, er mere sårbart at tale om.

Hun kommer nemlig til sig selv ved, at hun ligger på maven i en mørk opgang, mens den fremmede mand har trukket hendes bukser og trusser af.

»Jeg mærker, at han sidder på mig, og der er noget vådt på min ryg, hvorefter jeg får ham vristet af mig og løber ud af opgangen,« fortæller Camilla, der har ønsket at være anonym i artiklen.

Det viser sig, at Camilla kort forinden har lænet sig op af opgangsdøren, da de to satte sig for at ryge en cigaret.

Døren er i den forbindelse gået op, Camilla er faldet ind i opgangen med overkroppen og slået sig bevidstløs i faldet. Manden har derefter trukket hende ind i den mørke opgang og lukket døren.

Hændelsen i opgangen bliver to måneder senere vurderet som et voldtægtsforsøg i Københavns Byret og takseret til seks måneders ubetinget fænsel. Det vender vi tilbage til senere.

Da Camilla har fået vristet sig fri, løber hun hen til en kiosk i nærheden, hvor hun til dagligt arbejder. Hun gemmer sig på toilettet.

Efter 30 minutter banker det på toiletdøren.

Det er en kollega, som fortæller, at der står en mand ude foran kiosken og gerne vil tale med hende.

Hun beder kollegaen om at få ham væk.

»Det viser jo bare, hvor vanvittig den mand er. Han har lige udsat en kvinde for et voldtægtsforsøg, og så står han og venter på hende. For mig siger det alt,« siger Camilla.

Først efter en time mærker hun modet til at gå ud foran kiosken med sin kollega, der gerne vil ryge en smøg.

Hun får dog ikke lov til at gå hjem selv, da kollegaen kan se, at manden står længere nede ad gaden og venter.

Det ender med, at Camilla bruger mere end tre timer i kiosken, så kollegaen kan følge hende hjem, når han har fri klokken 8. 

Dagen efter melder hun sagen til politiet, og præcis 87 dage senere sidder Camilla som offer i Københavns Byret.

»Det var hårdt, fordi hans forsvarsadvokat var virkelig personlig og prøvede at sætte spørgsmålstegn ved min troværdighed. Det var jeg meget chokeret over, og det var nærmest retraumatiserende at blive afhørt på sådan en måde,« siger hun.

Manden blev kendt skyldig og modtog en dom på seks måneders ubetinget fængsel. Dommen blev lagt sammen med en dom, manden var blevet idømt to måneder forinden, så han samlet skulle afsone ét års fængsel.

Siden har Camilla prøvet at komme videre fra voldtægtsforsøget og blev derfor også overrasket, da B.T. kontaktede hende og fortalte, at den samme mand i næsten et årti har chikaneret kvinder i de københavnske gader.

»Det er rystende at høre, at han er blevet ved i så mange år, uden at han er blevet stoppet. Jeg er så ked af det på alle de andre kvinders vegne, og jeg tænker da, hvad der skal til for, at han bliver stoppet? Skal han slå ihjel?« spørger Camilla og fortsætter:

»Det er et kæmpe svigt, at man ikke har gjort noget. Det er en mand, der står og venter en time på mig, selvom han netop har udsat mig for et voldtægtsforsøg. Det viser, at han er ligeglad.«

Faktisk har Camilla også stiftet bekendtskab med manden igen efter retssagen.

Et år efter voldtægtsforsøget kom Camilla nemlig gående ved Nyhavn, da hun pludselig blev prikket på skulderen.

Og så lød en bekendt mandestemme:

»Lang tid siden.«

Camilla følte alt ubehag i verden inde i sin krop.

»Jeg kiggede ikke på ham, men kunne med det samme høre, at det var ham. Der var Ironman-arrangement, så jeg spurtede hen til nogle politimænd og brød sammen. Jeg fik efterfølgende bekræftet af min advokat, det var ham,« siger Camilla og fortsætter:

»Det var dybt forfærdeligt og rippede op i alle sårene.«

B.T. er bekendt med mandens identitet og har taget kontakt til ham. Han nægter, at han har krænket de mange kvinder og oplyser, at han slet ikke cykler på en sort, men grøn cykel. Han har dog ikke ønsket at svare på andre spørgsmål fra B.T.

B.T. har rakt ud til Københavns Politi og spurgt dem, hvordan 'manden på den sorte cykel' i så mange år har fået lov til at fortsætte sine chikaner. Man har dog kun ønsket at forholde sig meget generelt til problemstillingen - læs deres svar herunder: