Flere borgere i Bording beskriver togstationen som et af de mest utrygge steder i byen.
Det bliver stjålet cykler, rejsende bliver antastet og der bliver solgt stoffer i en grad, så der nu er indsat tryghedsvagter 15 timer i døgnet. Brian Ellegaard har fra sit kontor i stationsbygningen udsigt i første række.
Ud gennem sit vindue kan han dagligt se beboere fra udrejsecentret Kærshovedgård skabe ravage, fortæller han.
Ligesom mange andre i den lille jyske by, benytter beboerne offentlig transport, når de skal til de omkringliggende byer.
Men Brain Ellegaard fortæller, at mange samtidig har en opførsel, som får stedet til at føles utrygt.
»Der bliver næsten dagligt stjålet cykler. Så kan vi kigge ud ad vinduet, også så står der en og river i en cykel,« siger han.
»Mange er også tydeligt påvirket, hvis de eksempelvis kommer over for at spørge om en cigaret.«
Det kan lyde som en hverdag, man også ser på mange andre togstationer rundt i landet. Det mener Brian Ellegaard langt fra, at det er.
»Der er rigtig mange på Kærshovedgård, som har en kriminel baggrund. Domme for vold og tyveri. Derfor flygter folk, når de ser dem, og forsøger at undgå dem. Man ved ikke, hvad der kan ske, hvis man forsøgte at stoppe et cykeltyveri,« siger han.
Kærshovedgård har i snart ti år fungeret som et udrejsecenter for udvisningsdømte og afviste asylansøgere.
I et folketingssvar lød det, at der blandt centrets 234 beboere i oktober 2025 i alt var 212 personer registreret med en eller flere fældende og endelige domme.
Nogle af dem er domme for terrorisme, voldtægt og forsøg på manddrab.
Med sådanne personer i området har lokale i Bording og omregn følt sig nødsaget til at ændre deres hverdag.
B.T. har blandt andet talt med Stefan Risvig, som for år tilbage tog valget om, at hans døtre ikke længere måtte cykle alene til og fra skole.
En historie fra børnefamilier, som går igen, når man taler med Bordings borgere.
»Jeg har talt med flere, som har børn her i Bording, og de tør ikke sende deres børn til stationen alene. Det er generelt i byen, tror jeg,« siger Brian Ellegaard.
For sit eget vedkommende frygter han ikke for sin egen sikkerhed i stationsbygningen. Men det gør andre, som kommer i huset.
»Vi har en kvindelig medarbejder, som låser døren, hvis hun er alene på kontoret. Rengøringsfirmaet, som kommer i weekenden, tør ikke komme, hvis ikke der var en ekstra lås på døren,« siger han.
Yderligere lyder det, at det er de små, gentagende påmindelser om uro, som bliver ved med at påvirke dem.
Eksempelvis at deres krukke med grus, der fungerer som et aksebæger, ofte er rodet igennem af en person på jagt efter en efterladt cigaretstump.
En uskyldig hændelse, men som alligevel minder Brian Ellegaard om, at personer snuser rundt i området.
På grund af utrygheden på stationen begyndte politiet for år tilbage vise sin tilstedeværelse på stationen dagligt.
Hver dag svinger en patruljevogn forbi stationen, ligesom der også er blevet indført tryghedsvagter, der fra 8.00 til 23.00 står på perronen, når tog kommer og går.
Tiltag, som ifølge Brian Ellegaard har hjulpet lidt, men uden det store effekt.
»Der er ikke store optrin, men det har ikke stoppet, at der bliver stjålet mange cykler,« siger han.