
Stefan Risvigs 11-årige datter var på vej hjem fra skole, da en ukendt mand begyndte at følge efter hende.
'Vil du med mig hjem og lege,' sagde manden ifølge faderen.
Han blev ved med at forfølge hende. Lige indtil hun nåede ned ad den lange grussti til hjemmet lidt uden for Bording, hvor familien stadig bor i dag - flere år efter den ubehagelige hændelse.
Manden var efter Stefan Risvigs klare overbevisning beboer på udrejsecentret Kærshovedgård, som for præcis ti år siden åbnede knap 1,2 kilometer fra hans hjem.
Familielivet blev aldrig det samme efter datterens oplevelse med den ukendte beboer, fortæller Stefan Risvig til B.T.
»Vi har følt os spærret inde i vores eget hus,« siger han.
Stefan Risvig beskriver, hvordan udrejsecentret, som åbnede i 2016, har skabt konstant utryghed for familien på den lille landejendom.
Hans to døtre cyklede aldrig i skole, efter de blev antastet af beboere.
Stefan plejede ikke at låse hovedøren, når de gik i seng.
Indkørslen mod husets gårdsplads er blevet udstyret med et overvågningskamera, og hente-aftaler med døtrene er blevet et »diktatur«.

»Vi er ufrivilligt blevet curlingforældre. Min kone og jeg kører vores to børn til alt, og det har krævet enormt meget planlægning. Uanset hvornår de ringer, har vi altid hentet. For jeg ville ikke kunne leve med det, hvis der nu skete dem noget,« siger han.
Den konstante planlægning har taget hårdt på familien. Særligt når de nu i snart ti år har følt sig fanget i eget hjem.
En følelse, der udover flere antastninger af døtrene, også bunder i en ubehagelig oplevelse på adressen.
»Jeg kom hjem fra arbejde, og så var der glas udover det hele,« siger Stefan Risvig.
Kan du bidrage til B.T.s dækning af Kærshovedgård? Så må du meget gerne skrive til mirj@bt.dk.
Der havde været ubudne gæster, som gennem et vindue i baghaven havde trængt ind og stjålet flere smykker med personlig værdi.
En hændelse, som Stefans familie ikke står alene med, fortæller han.
»Der har været fem indbrud ned af vores vej. Ved et af tilfældene blev der fundet id-kort på en fra Kærshovedgård. Så vi har talt om, at det kunne være det samme.«
»Vi gør alt hvad vi kan for at det ikke sker igen. Det rammer hårdt, når de tager ting, som ikke kan erstattes,« siger han.

Bekymringen om døtrenes sikkerhed er heldigvis aldrig blevet til virkelighed. Og siden indbruddet for to år siden har ingen trængt ind i hans hus.
Men følelsen af at være låst inde i sit eget hjem har gennem mange år været en konstant tanke i Stefan Risvigs baghoved.
På udrejsecentret Kærshovedgård har man strammet reglerne for beboernes udgang.
Fra starten har januar har de udvisningsdømte haft pligt til at melde sin tilstedeværelse på centret daglig.

Ét tiltag ud af flere, som skulle hjælpe naboerne til mere tryghed.
Men ifølge Stefan Risvig er stramningerne ikke vidtgående nok.
»Jeg tror på, at enten skal man have flyttet centret sydpå, eller også skal de skilles ad, så de stærkt kriminelle er et sted, hvor der drives mere kontrol. Det tror jeg vil give mere ro.«



