Hovedstadens Beredskab rykkede ud til en brand på Østbanegade på Østerbro.

»Der er opstået brand i en mindre tunnel, der ikke bliver brugt. Vi kan høre nogle knald derindefra, som vi tror er spraydåser til graffiti,« siger vagtchef Frank Mikkelsen til B.T.

Efter en omkring en halv times slukningsarbejde er branden nu slukket.

Det er endnu klart, om branden er påsat eller opstået på anden vis.

Hovedstadens Beredskab oplyser, at der umiddelbart ikke er nogen fare på færde for personer, brandmænd eller for trafikken.